Ikrafttrædelse
26-11-2020
Opdateret
27-10-2021
Udarbejdet af
Den kommunale sårsygeplejerskegruppe
Dato for revision
November 2022
At beskrive og sikre rette arbejdsgang ved kompressionsbehandling.
Jf. international konsensus for anvendelse af kompressionsbehandling er beslutning om behandling med kompression en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient.
Førstevalgsbehandling af kronisk ødem er kompression uanset årsag til ødemerne.
Vanddrivende behandling anbefales ikke som behandling af kronisk ødem uden andre indikationer for vanddrivende behandling.
Fysisk træning anbefales som supplerende behandling til kompression, hvis borger kan medvirke til dette (1).
Kronisk ødem medfører dårlig iltning og næring af vævet, som kan give meget tør og skællende hud, ofte kaldet staseeksem.
Kompressionsbehandling initieres på baggrund af lægefaglig ordination.
Lægen har ved ordination af kompression vurderet om, der er behandlingskrævende sygdom som årsag til ødemerne, som skal behandles inden eller sideløbende med kompressionsbehandlingen.
Hvis lægen finder indikation for, at borger har brug for kompression, sender lægen en korrespondance til Sygeplejen med information om ønsket kompression og årsag til behandlingen.
Hvis Sygeplejen finder indikation for kompressionsbehandling og ønsker lægens godkendelse af denne behandling før iværksættelse, sendes en korrespondance med sygeplejefaglige observationer med anmodning om lægens vurdering af behandlingsniveauet og om der skal iværksættes anden udredning eller behandling inden kompressionsbehandlingen.
Hvis der er fodpuls, kan der iværksættes kompressionsbehandling. Dog ikke ved diabetikere.
Hvis der ikke er fodpuls, kræves der måling af ankel-arm indeks eller godkendelse af læge til kompressionsbehandling.
Ved indeks >0,5 kan kompressionsbehandling iværksættes.
Ved indeks <0,5 informeres læge og der afventes yderligere lægelig vurdering inden opstart af kompressionsbehandling (2).
Ved diabetes kan ankel-arm indeks ikke anvendes. Der kan i stedet anvendes tåtryksmåling. Tåtryksmåling foretages på Sygehuset.
Kompressionsgraden/styrken vurderes og justeres af sundhedsfagligt personale med passende erfaring i dette (1).
Ved behov for ny lægelig vurdering af behandlingen sendes korrespondance med sygeplejefaglige observationer og anmodning om lægelig vurdering af om kompressionsbehandlingen skal fortsætte, seponeres eller evt. kombineres med anden behandling.
Ved behov for kompressionsbehandling anbefales det, at borgeren selv anskaffer/køber sig en klasse 1 eller klasse 2 strømpe.
Når Sygeplejen modtager ordination på kompressionsbehandling, oprettes der en helbredstilstand på cirkulation, hvor det aktuelle/potentielle problem beskrives. Relevante ydelser tilknyttes.
Når alle behandlingstiltag er udtømte, ødemerne er af varig karakter/status og det er muligt for kompressionsklinikken at tage rette mål til varig kompressionsstrømpe, kan der søges efter reglerne i serviceloven § 112 (hjælpemiddelbestemmelserne).
Følgende sundhedsfaglige oplysninger skal anvendes til vurdering af ansøgning:
I Cura oprettes observationen:
Observationen lægges til sagsbehandler:
Ved behov for ændring af kompressionsklasse eller længde retter sygeplejersken henvendelse til sårsygeplejerske niveau 1, som revurderer længde og klasse.
Juni 2021 har Sygeplejen besluttet, at borgere så vidt muligt skal sove med kompressionsstrømperne på om natten. Beslutningen er taget på baggrund af ønsket om en forbedret behandlingspraksis, hvor der skeles til resultaterne af en undersøgelse/projekt i Aarhus kommune (3).
Når borgere får behandling med kompressionsbandager, gives denne hele døgnet i op til en uge ad gangen. Lignende behandling med kompressionsstrømper, dog med vask/hudpleje 2 (3) x ugentlig (helst på hverdage), hvor kompressionsstrømperne kun tages af og på i forbindelse med dette.
Ved følgende sygdomme/tilstande, er behandling med at sove med kompressionsstrømper på om natten kontraindiceret:
Kompressionsstrømper kan ved svære varige kredsløbslidelser ydes ved:
Kompressionsstrømper vælges med forskellig trykeffekt (kompression) afhængig af sygdommens følger. Kompressionsstrømper kan normalt bevilges for klasse 2, 3 eller 4.
Der kan ikke ydes hjælp til støttestrømper og antiembolistrømper, som anvendes f.eks. ved lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidelser.
Hvis det sundhedsfagligt er vurderet og beskrevet, at borger opfylder betingelserne for bevilling af klasse 2 – 4, men på grund af sin funktionsnedsættelse/almen svækkelse ikke er i stand til at benytte disse, kan der i særlige tilfælde ydes tilskud til klasse 1.
Ansøgning skal foretages af borger selv via ansøgning på https://www.borger.dk/. Hvis borger ikke er i stand til selv at søge, kan borgeren få hjælp til dette via hjemmeplejen, Sygeplejen eller en anden hjælper. Medarbejder skal indhente/dokumentere at borger har givet informeret samtykke til henvendelse, samt indhentelse af oplysninger til brug for vurdering.
Hverken sygehuslæge eller praktiserende læge kan ansøge om hjælpemidler på borgers vegne. Lægen kan evt. sende en LÆ165 (anmodning om socialmedicinsk sagsbehandling) med opfordring til kommunen om at vurdere mulighed for tilskud til hjælpemidler. En LÆ165 er ikke en ansøgning om hjælpemidler, men giver blot Myndighed mulighed for at undersøge sagen.
Sagsbehandler i Myndighed vurderer og træffer en afgørelse om bevilling. Har sagsbehandleren afklarende spørgsmål og kender Sygeplejen borgeren kontakter sagsbehandler Sygeplejen.
Kan borger ikke selv tage kompressionsstrømperne af eller på, skal de tilbydes et rehabiliteringsforløb inden endelig afklaring af behovet for hjælp.
Hvis borger er en AFFO-borger se Arbejdsgange Aalborg: Infoventure (dcr-wiki-webapp.azurewebsites.net)
Hvis borger er en STOM-borger, løses rehabiliteringsopgaven af Sygeplejen.
Kompressionsklinikken varetager opmåling, bestilling af kompressionsstrømper og tager stilling til genbevilling.
Yderligere information findes på Arbejdsgange Aalborg: Infoventure (dcr-wiki-webapp.azurewebsites.net)
Ved borgere, som ikke selv kan kontakte kompressionsklinikken, aftales det med den udøvende leverandør: plejehjem, hjemmeplejen eller sygeplejen, at de giver tilbagemelding.
Udøvende leverandør vurderer:
Tilbagemeldingen sker mellem leverandører og Kompressionsklinikken. Herefter bestiller Kompressionsklinikken par nr. 2 til borgers adresse eller der laves ny aftale, hvis strømpen ikke har fungeret optimalt.
Hvis borgeren ikke vender tilbage, vurderer kompressionsklinikken, om borgeren skal kontaktes eller om sagen afsluttes.
Hvis borger får hjemmepleje eller bor på plejehjem og er risikovurderet grøn (3) kan ydelsen opgaveoverdrages til SSA ift. udskiftning mindst 1 gang om året.
Borger skal henvende sig direkte i kompressionsklinikken ved behov for ny måltagning og bestilling. Hvis ikke borger selv kan, skal pårørende eller netværket være behjælpelig.
(1) Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
(2) Region Nordjylland: Ankel-Arm index for patienter i Venesårs-ambulatoriet
(3) Projekt/undersøgelse i Aarhus kommune: Sov med kompressionsstrømperne på!
Ikrafttrædelse
26-11-2020
Opdateret
27-10-2021
Udarbejdet af
Den kommunale sårsygeplejerskegruppe
Dato for revision
November 2022
Behandling med kompressionsstrømper
(PDF i A5-format: åbnes og printes bedst med programmet Adobe Acrobat Reader)
Folder "Behandling med kompressionsstrømper" som brev (A4-format)