Har medicinen bivirkninger?
Medicin mod symptomer ved demens, og evt. følgesymptomer, kan have nogle bivirkninger. Disse bivirkninger kan være meget ubehagelige, især hos ældre mennesker. Derfor er det vigtigt kun at bruge den nødvendige mængde medicin.
Bivirkninger ved Aricept, Exelon og Reminyl (Acetylkolinesterasehæmmere)
- Kvalme, opkastning og diarre er hyppige bivirkninger. Cirka hver 10. patient får disse bivirkninger.
- Andre bivirkninger er lav puls, søvnløshed, inkontinens, hovedpine og svimmelhed, der blandt andet øger risikoen for at falde.
I de fleste tilfælde er bivirkningerne forbigående og mindskes eller forsvinder efter nogle dages behandling. I nogle tilfælde kan bivirkningerne dog være så generende for patienten, at det er bedst at stoppe med medicinen.
- Måling af puls og Blodtryk inden opstart af medicin og efter given ordination.
- Ved øgning gentages måling af puls.
- Ved Exelonplaster, husk god hudpleje. Olie og vatrondeller skal borger selv købe.
- Ved afvigelser og evt. bivirkninger kontaktes den ordinerende enhed borger er tilknyttet. Demenssygeplejerske orienteres og kan kontaktes for råd og vejledning.
Bivirkninger ved Ebixa (Memantin)
- Det drejer sig om hovedpine, svimmelhed, forvirring, træthed, forstoppelse, kortåndethed, forhøjet blodtryk og overfølsomhed for medicin. Bivirkningerne ses hos et par procent af patienterne.
I de fleste tilfælde er bivirkningerne forbigående og mindskes eller forsvinder efter nogle dages behandling. I nogle tilfælde kan bivirkningerne dog være så generende for patienten, at det er bedst at stoppe med medicinen.
- Måling af Blodtryk og puls inden opstart af medicin og
- Kontrol efter ordination.
- Ved afvigelser og evt. bivirkninger kontaktes den ordinerende enhed borger er tilknyttet. Demenssygeplejerske orienteres og kan kontaktes for råd og vejledning.