Personalets ansvar og kompetencer

Sygeplejefagligt personale, der varetager medicinhåndtering, har følgende kompetencer: 

• handler som lægens medhjælp
• både autoriserede og ikke-autoriserede sygeplejefagligt personale samt andre medhjælpere har et selvstændigt ansvar, når de handler som lægens medhjælp.

Sygeplejefagligt personale er ansvarlige for at frasige sig opgaven såfremt:

• du ikke mener, at du kan varetage den forsvarligt, herunder ikke er i stand til at sikre den nødvendige observation
• du har mistanke om fejl i medicinordinationen eller medicinhåndteringen.

Lederens ansvar

Det er lederens ansvar at sikre:

•  at der er skriftlige instrukser for medicinhåndtering
•  at medarbejderne, der varetager medicinhåndtering, er oplært til dette.

For Ældre og Sundhed gælder:
Opgavefordelingen er beskrevet i kompetenceprofilerne.

For Handicapafdelingen gælder:
Opgavefordelingen mellem patient/pårørende og tilbud skal fremgå af medicinaftalen. Opgavefordelingen mellem medarbejderne skal fremgå af en lokal medicinprocedure.

Lægens ordinationer på Fælles medicinkort (FMK) overføres til Lokalt medicinkort (LMK).

Skriftlig ordination

Ved skriftlig ordination er det vigtigt at du:

• arkiverer den skriftlige ordination i Cura
• anmoder lægen om efterfølgende at oprette ordinationen på FMK.

Indtil lægen har oprettet ordinationen på FMK, skal du oprette ordinationen lokalt i Cura.

Mundtlig ordination

Ved mundtlig ordination er det vigtigt at du:

• sikrer dig, at du har forstået ordinationen og skrevet den korrekt ned i Cura
• anmoder lægen om efterfølgende at oprette ordinationen på FMK.

Ordinationsændringer

• personalet må kun ændre i lægens ordination eller indikation, hvis det er aftalt med lægen
• undgå som udgangspunkt at fjerne dispenseret medicin fra æsker eller poser
• hvis der undtagelsesvis er behov for seponering, der ikke kan udsættes, skal du fjerne dispenseret medicin ved sikker identifikation:

1. 1. slå handelsnavn op på Pro.medicin.dk. – benyt fotoværktøj til sikker identifikation af hvert præparat, der skal seponeres.
   2. det anbefales at være 2 til opgaven med sikker identifikation.
   3. fjern tabletten fra æske eller pose
   4. kontroller at antallet af tabletter stemmer overnes med lokalt medicinkort.

Særligt om Marevanbehandling

Marevanordinationer dokumenteres efter gældende arbejdsgange.

• hvis marevanordinationen ikke er fyldestgørende kontaktes ordinerende læge for præcis ordination af marevanbehandlingen.

Eksempel på en ikke fyldestgørende ordination:

• ordinationen lyder 10 tbl. marevan ugentligt og ikke er specificeret på enkelte dage i ordinationsperioden.

Receptfornyelse

Du skal sikre anmodning om receptfornyelse, skriftligt eller mundtligt, hos patientens behandlingsansvarlige læger.

Når du har modtaget medicin fra apotek, sygehuset, selv henter på apoteket eller modtager medicin fra pårørende skal du kontrollere:

• at medicinen er mærket med borgerens navn og eventuelt CPR-nummer
•  at det er det rigtige medicin i den rigtige styrke
•  at det til enhver tid er det korrekte handelsnavn, der er anført på medicinlisten
•  at oplysningerne om dosis på medicinen stemmer overens med oplysningerne på medicinskemaet og ordinationen
•  at behandlingsindikation fremgår og stemmer overens med oplysningerne på medicinskemaet og ordinationen
•  at den leverede medicin hurtigst muligt fordeles til de enkelte patienters hjem.

Hvis der er uoverensstemmelse, skal du kontakte den ordinerende læge.

Det er vigtigt, at du kontrollerer medicinen efter modtagelse, så den rigtige medicin er klar til næste dosering. Hvis der ikke er den rette medicin i posen, skal du kontakte apoteket.

Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende: 

• adskilt fra andre patienters medicinbeholdning. Det gælder også ægtefællers medicin
• så aktuelt og ikke-aktuelt medicin er tydeligt adskilt, f.eks. i farvede poser til formålet
• så fast medicin og PN medicin er tydeligt adskilt
• ved den rette temperatur, f.eks. på køl.

Der må ikke opbevares medicin til fælles brug, heller ikke håndkøbsmedicin. Den eneste undtagelse er adrenalin som nødberedskab.

Alle dosetter og omslag til dosetter skal være rengjorte.

Du skal dispensere medicinen jf. Dispensering af lægemidler til oral administration i VAR.

Al den medicin patienten er i behandling med, skal være i patientens medicinbeholdning. Derfor skal du tjekke, at der er medicin nok til og med næste doseringsperiode.

Dosisæsker skal mærkes med:

• fulde navn, cpr. nr., ugedag og evt. uge nr.

Omslag til dosisæsker skal mærkes med:

•  fulde navn, cpr. nr. og uge nr.  

Medicin der ikke er mærket med label fra apotek eller sygehus, skal mærkes med fulde navn og cpr. nr.

Bemærk du må under ingen omstændigheder rette i eller skrive på label fra apotek eller sygehus. Alle ændringer skal, efter aftale med lægen, angives i medicinskemaet.

Du skal administrere medicinen jf. Administration af orale lægemidler i VAR.

Bemærk at du både skal give medicinen fra dosisæsken/dosisposen og samtlige sidedoseringer.

Du kan finde procedurer for administration af overstående sidedoseringer i VAR.

Håndtering af dosisdispenseret medicin

Særligt når borgeren får dosisdispenseret medicin skal du:

• sikre at du tager den rigtige pose, dvs. rette dag og rette tidspunkt
• så vidt muligt undlade at fjerne tabletter fra dosisposerne og hælde dem om i dosisæsker, da det er forbundet med stor risiko for fejl. 

Hvis du varetager opgaver i forbindelse med håndkøbsmedicin eller kosttilskud, skal det enten være ordineret af lægen eller accepteret af lægen.

Lægen skal altid orienteres, hvis du har kendskab til, at borgeren tager naturlægemiddel eller håndkøbsmedicin, da det kan have betydning for virkningen af den medicin, som lægen har ordineret.

Hvis lægen har ordineret håndkøbsmedicin eller kosttilskud skal du tjekke om der er fyldestgørende behandlingsindikation for præparatet.

Hvis lægen har accepteret håndkøbsmedicin eller kosttilskud skal du dokumentere lægens accept. 
Hvis borgeren får dosispakket medicin, skal du kontakte apoteket med besked om den accepterede medicin (typisk håndkøbsmedicin og kosttilskud), der skal pakkes sammen med den ordinerede medicin.

Hvis lægen ikke har ordineret, godkendt eller accepteret håndkøbsmedicin eller kosttilskud må du under ingen omstændigheder håndtere præparatet.

Hvis patienten får PN medicin skal du:

• tjekke om der er en klar indikation for, hvornår du skal give PN medicin
• kontrollere om der tidligere er givet PN medicin og om der allerede er givet PN medicin svarende til fuld døgndosis
• find den korrekte PN medicin og giv dette til patienten.  
• efter der er givet PN medicin skal du dokumentere:   

• årsag
• administration af PN medicinen 
• effekt af PN medicinen

• hvis PN medicinen ikke har den ønskede effekt, skal du tage stilling til det videre forløb og evt. kontakte lægen.

Lægemidler og lægemiddelgrupper, der kræver en særlig opmærksomhed for at undgå utilsigtede hændelser, der kan have alvorlige konsekvenser for patienterne. Præparaterne er udbredte og ordineres til mange patienter, herunder ældre medicinske patienter, som er ekstra sårbare overfor fejlmedicinering.

Det drejer sig om følgende præparater:

Antidiabetika - insulin

Antikoagulation - blodfortyndende (eks. Marevan Warfarin og Heparin)

Lav dosis methotrexat – gigtmedicin  

Koncentreret kalium (kaliumfosfat, kaliumklorid)

Opioider - stærk smertestillende (eks. morfin, codein, fantanyl, metadon, oxycodon)

Digoxin - medicin mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.  

Generelt om risikosituationsmedicin

Du skal være særlig opmærksom på:

1. Manglende opfølgning eller ordinationsændringer i forbindelse med:

• blodprøvekontroller
• blodtrykskontrol
• EKG kontrol

2. Forveksling af styrker på præparater

3. Beregning af dosis mg/ml til ml (se VAR – kalkulator medicinregning)

4. Dobbeltkontrol ved dispensering og administration:

• • lægemiddel
  • styrke, dosis og enheder
  • tællekontrol

5. Sikkerhedsforanstaltninger

•  være opdateret på viden om lægemidlerne, herunder risikopatienter.

Opmærksomhedspunkter for hvert præparat

Antidiabetika – Insulin

• risiko for forveksling af hurtigt- og langsomtvirkende insulin
• PN-insulin bør opbevares særskilt og mærkes tydeligt med, hvornår det skal bruges
• dosis kan være afhængig af blodsukkermåling, derfor skærpet opmærksomhed på at måle blodsukker.

Antikoagulation - blodfortyndende (eks. Marevan, Warfarin og Heparin)  

• risiko for hyppige ordinationsændringer  
• dobbeltordinationer af antikoagulationsmedicin
• risiko for forveksling af dosering i antal tabletter med dosering i mg.

Lav dosis methotrexat – gigtmedicin, gives ved psoriasis og leddegigt.

• overdosering kan være dødelig
• risiko for overdosering ved daglig dosering i stedet for ugentlig
• opmærksomhed på om patienten både får injektion og tabletter methorexat.
• risiko for forveksling med tbl. Folimet, som normalt altid gives til patienter i behandling med methotrexat.

Koncentreret kalium (kaliumfosfat, kaliumklorid)

• risiko for forveksling af injektionsvæske og oral opløsning.

Opioider - stærk smertestillende (eks. morfin, codein, fantanyl, metadon, oxycodon)

• risiko for overdosering grundet dobbeltordination – eks. hvis patienten får andet præparat med respirationsdæmpende effekt
• manglende plan for udtrapning af opioider hos ældre
• risiko for overdosering idet dosis skal reduceres hos ældre patienter med nedsat nyrefunktion
• fjernelse af brugte smerteplastre 
• opmærksomhed på at dokumentere og videregive informationen om placering af smerteplastre f.eks. ved indlæggelse på sygehus.

Digoxin - medicin mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser

• risiko for forveksling af styrker og doser grundet forvirring om mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis
• dobbeltadministration
• risiko for over/underdosering, idet dosis skal tilpasses ift. mængden af lægemiddel i blodet.

Øvrigt

Vær desuden opmærksom på andre præparater, som har særlige forholdsregler. Det kan f.eks. være tabletter, som ikke må tages ud af blisterpakning eller tabletter, har særlige givningstidspunkter eller ikke må indtages sammen med mad. 

Se den sundhedsfaglige instruks for behandling af anafylaktisk shock med adrenalin som PDF

Gældende for

Sygeplejefagligt personale i Ældre- og Handicapforvaltningen. I denne instruks forstået som au-toriserede sundhedspersoner, samt personale som ikke er autoriseret i henhold til sundhedslov-givningen, men som foretager pleje og behandling af den enkelte patient.

Formål med instruksen er

At beskrive, hvordan personalet skal behandle voksne patienter med anafylaktisk shock med adrenalin.

Krav til adrenalinberedskab

Det sygeplejefaglige personale skal have kompetence til at iværksætte adrenalinberedskab. Det vil sige:

• Observere patienten ca. 10 minutter efter hver injektion med medicin (intracutant/subcutant/intramuskulært/intravenøst) og efter hver opstart af infusion
• Have kompetencer til at administrere adrenalin som intramuskulær injektion.

En undtagelse herfra er insulininjektioner, som ikke omfattes af krav om adrenalinberedskab, med mindre lægen har ordineret dette.

Ved injektioner og infusioner skal der derfor altid være adrenalin til rådighed, med mindre lægen har ordineret andet. Ifølge Receptbekendtgørelsens § 55 kan sygeplejersker rekvirere adrenalin uden lægelig ordination.

Anafylaktisk shock kan være en akut livstruende tilstand, der udløses ved injektioner eller infusioner.

Symptomer på anafylaktisk shock

Lettere allergiske shock kan vise sig ved:

• Stikkende og prikkende følelse rundt om munden og ekstremiteter
• Evt. kombineret med hævelse og udslæt
• Utilpashed, svimmelhed
• Kvalme og opkastninger.

Sværere tilfælde viser sig ved:

• Åndedrætsbesvær stigende til en tilstand, der minder om akut svært astma anfald
• Cyanose
• Kramper, fjernhed
• Blodtryksfald, uregelmæssig hjerterytme, hjertestop.

Et svært, akut allergisk shock optræder oftest få minutter efter injektionen og behandles med adrenalin.

Behandling af svært akut anafylaktisk shock med adrenalin

• Læg patienten på ryggen med hovedet nedad og benene op

• Sørg for frie luftveje

• Giv adrenalin 0,3 mg (0,3 ml ved 1 mg/ml ampuller med 1 ml adrenalin injektionsvæske) injektionen gives dybt intramuskulært

• Ring 112

• Hvis patientens tilstand efter nogle minutters forløb ikke er forbedret væsentligt, kan det være nødvendigt at gentage injektionen med 0,3 mg (0,3 ml ved 1 mg/ml ampuller med 1 ml adrenalin injektionsvæske) injektionen gives dybt intramuskulært.

Ved svært akut allergisk shock vil der aldrig være tale om kontraindikation over for adrenalin.

Kilde: Rationel-Farmakoterapi-1-2021.ashx (sst.dk)

Dine opgaver i forhold til bortskaffelse af medicin:

• tjek jævnligt holdbarhed for al medicin også ikke-aktuelt medicin og PN medicin. Hvis holdbarheden er overskredet, skal medicinen kasseres.
• husk at fjerne label med patientens navn og cpr. nr. inden medicinen kasseres.
• kasseret medicin opbevares forsvarligt, tydeligt mærket og utilgængeligt for uvedkommende. Kasseret medicin må ikke opbevares med aktuelt medicin.  
• kasseret medicin bortskaffes jævnligt, så der ikke findes større mængder kasseret medicin i på institutionen. Så vidt muligt er det borgeren eller denne pårørende, der er ansvarlige for at bortskaffe kasseret medicin.
• hvis du hjælper borgeren med bortskaffelse af restmedicin kræver det borgerens samtykke.
• restmedicin må ikke anvendes til andre.
• ved patientens død er det pårørendes ansvar at bortskaffe medicinen. Den kan afleveres på apoteket eller på renovationsplads.

Alle medarbejdere, der varetager sundhedsfaglige opgaver, herunder medicinhåndtering, har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser.

Vejledning til rapportering af utilsigtede hændelser findes i instruks for utilsigtede hændelser på instrukser.aalborg.dk.

Korrekt håndtering af medicin, Styrelsen for Patientsikkerhed, nov. 2019.

Syv risikolægemidler, der kræver din særlige opmærksomhed, Styrelsen for Patientsikkerhed, 2018.

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler VEJ nr. 9079 af 12/02/2015

Dispensering
Sygeplejefagligt personalet optæller eller tilbereder medicin til indgift.

Dosis
Den mængde medicin, patienten skal have ved medicinering.

Dosisdispensering
Maskinel pakning af lægemidler på apotek i doseringsbeholder (dosis-poser), som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse.

Døgndosis
Den mængde medicin, patienten skal have i løbet af et døgn - skrives f.eks. som”1 tablet 3 gange daglig”.

Håndkøbsmedicin
Medicin, som kan købes uden recept, men som er beskrevet i Læge-middelkataloget.

Indikation
Lægens begrundelse for, hvorfor medicinen gives.

Medicinadministration
Det sygefaglige personales udlevering af medicin og hjælp til patienter med at indtage medicinen samt observation af patienten. Ved patienters administration af egen medicin forstås, at patienten selv har ansvar for at indtage medicinen.

Medicinaftale
Bruges kun i HAN. En medicinaftale er en skriftlig aftale, der udarbejdes, når det sygeplejefaglige personale helt eller delvist har ansvaret for en borgers medicinhåndtering

Medicinansvarlig
Det sygeplejefaglige personale, som har ansvaret for den delegerede sundhedslovsindsats vedrørende medicinering hos den enkelte patient.

Medicinhåndtering
Alle procedurer der foretages med medicinen, efter apoteket har udleveret den. Dækker typisk over medicinadministration, - dispensering, -bestilling og anmodning om receptfornyelse.

Medicinordination
En læges beslutning om at behandle en patient med receptpligtig medicin eller med håndkøbsmedicin. Lægen kan meddele beslutningen skriftligt eller mundtligt. Beslutningen skal dokumenteres.

Medicinliste (medicinskema - LMK og FMK)
En samlet oversigt over patientens medicinordinationer.

Naturlægemidler
Lægemidler, der indeholder naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, der forekommer i naturen. Naturlægemidler godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

Sidedoseringer

• Medicin der ikke kan doseres i medicinæsker. Det kan eks. være:   Injektioner
• Pulver
• Miksturer
• Medicinske plastre
• Inhalationsmedicin
• Dråber
• Cremer og salver.