Som udgangspunkt skal du altid foretage forsøg på genoplivning og tilkalde hjælp via 112 når:
Der findes 5 undtagelser, hvor genoplivningsforsøg ikke skal foretages:
1. Særlige situationer, hvor det sygeplejefaglige personale kan konstatere, at borger er afgået ved døden
2. En læge fravælger genoplivningsforsøg efter fund af en livløs borger
Forsøg på genoplivning eller ophør af igangværende genoplivningsforsøg fravælges ved umiddelbar lægelig vurdering. En sådan lægelig vurdering kan indhentes telefonisk ved opkald til borgerens praktiserende læge eller vagtlægen.
3. Behandlingsansvarlige læge har besluttet forudgående fravalg af genoplivningsforsøg
Den behandlingsansvarlige læge kan have besluttet, at der ikke skal forsøges genoplivning ved hjertestop, hvis borgeren er alvorligt syg eller døende, og videre behandling vurderes udsigtsløs. Fravalget skal fremgå at journalen. Beslutninger om fravalg kan kun foretages af en læge.
4. Borgeren har fravalgt genoplivningsforsøg i en aktuel sygdomssituation
Habile borgere kan fravælge genoplivningsforsøg i forbindelse med en aktuel sygdomssituation - som både kan være akut og kronisk sygdom. Beslutningen gælder, når en læge har dokumenteret i journalen, at borgeren er i en aktuel sygdomssituation, er habil og forstår omfanget af sin beslutning.
5. Borgeren har oprettet et behandlings- eller livstestamente
Der er oprettet behandlingstestamente og lægen vurderer, at borgeren er varigt inhabil og helbredsmæssigt befinder sig i en situation, som er omfattet af behandlingstestamentet. Oplysninger om borgerens Behandlings- eller Livstestamente findes på fmk-online.dk.
Det er altså kun situation 1, der ikke kræver lægelig involvering.
Er du tvivl om en eller flere af disse undtagelsestilfælde, er du forpligtet til at handle. Det vil sige, at du skal tilkalde hjælp og indlede genoplivningsforsøg.
Vær opmærksom på, at lægens dokumentation af beslutninger om behandlingsniveau og fravalg af livsforlængende behandling også er gældende ved sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til andre. Ved indlæggelse eller udskrivelse er det lægens ansvar at sikre, at plejepersonale og ambulancepersonale orienteres.