Ledelsen har ansvar for at medarbejdere har adgang til, kender og følger sundhedsfaglig instruks for fravalg af genoplivning.

Som udgangspunkt skal du altid foretage forsøg på genoplivning og tilkalde hjælp via 112 når:

• en borger pludselig får hjertestop
• en borger findes livløs med usikkerhed om, hvor længe tilstanden har varet.

Der findes 5 undtagelser, hvor genoplivningsforsøg ikke skal foretages:

1. Særlige situationer, hvor det sygeplejefaglige personale kan konstatere, at borger er afgået ved døden

• hvis en borger dør, mens der er andre til stede på bopælen, plejecentret eller lignende, og dødens indtræden på baggrund af lægens notater i journalen vurderes at være forventet.
• hvis en borger dør alene i sit hjem, og han eller hun har været patient i hjemmesygeplejen som led i terminalpleje.
• dødens indtræden er åbenbar. Dette er tilfældet, når der er omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, der ikke er forenelige med fortsat liv. Døden kan ikke anses for åbenbar i tilfælde, hvor du finder en livløs borger, selv om du ikke kan mærke en puls og ikke kan se tydelige dødstegn. Det kan eks. være tilfældet, hvis en ældre borger falder i hjemmet og bliver liggende på gulvet i mange timer, eventuelt dage. 

2. En læge fravælger genoplivningsforsøg efter fund af en livløs borger
Forsøg på genoplivning eller ophør af igangværende genoplivningsforsøg fravælges ved umiddelbar lægelig vurdering. En sådan lægelig vurdering kan indhentes telefonisk ved opkald til borgerens praktiserende læge eller vagtlægen.

3. Behandlingsansvarlige læge har besluttet forudgående fravalg af genoplivningsforsøg
Den behandlingsansvarlige læge kan have besluttet, at der ikke skal forsøges genoplivning ved hjertestop, hvis borgeren er alvorligt syg eller døende, og videre behandling vurderes udsigtsløs. Fravalget skal fremgå at journalen. Beslutninger om fravalg kan kun foretages af en læge.

4. Borgeren har fravalgt genoplivningsforsøg i en aktuel sygdomssituation
Habile borgere kan fravælge genoplivningsforsøg i forbindelse med en aktuel sygdomssituation - som både kan være akut og kronisk sygdom. Beslutningen gælder, når en læge har dokumenteret i journalen, at borgeren er i en aktuel sygdomssituation, er habil og forstår omfanget af sin beslutning.

5. Borgeren har oprettet et behandlings- eller livstestamente
Der er oprettet behandlingstestamente og lægen vurderer, at borgeren er varigt inhabil og helbredsmæssigt befinder sig i en situation, som er omfattet af behandlingstestamentet. Oplysninger om borgerens Behandlings- eller Livstestamente findes på fmk-online.dk. 

Det er altså kun situation 1, der ikke kræver lægelig involvering.

Er du tvivl om en eller flere af disse undtagelsestilfælde, er du forpligtet til at handle. Det vil sige, at du skal tilkalde hjælp og indlede genoplivningsforsøg.

Vær opmærksom på, at lægens dokumentation af beslutninger om behandlingsniveau og fravalg af livsforlængende behandling også er gældende ved sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til andre. Ved indlæggelse eller udskrivelse er det lægens ansvar at sikre, at plejepersonale og ambulancepersonale orienteres.

Habile borgere
En habil borger kan selv fravælge livsforlængende behandling i et aktuelt sygdomsforløb. Det er lægens vurdering om borgeren er habil, og at der foreligger en aktuel sygdomssituation. Borgeren skal informeres om konsekvenserne af dette fravalg. Andre habile borgere, som ikke er i et aktuelt sygdomsforløb, og som vil fravælge livsforlængende behandling i en fremtidig situation, skal tegne et behandlingstestamente.

Varigt inhabile borgere
Hvis borgeren er varigt inhabil, er fravalg af livsforlængende behandling, herunder afbrydelse af igangværende behandling, altid en lægefaglig vurdering. Lægen skal i det omfang det er muligt, inddrage borgeren i overvejelserne. Det sygeplejefaglige personale skal medvirke til at sikre, at lægens beslutning om pleje og behandling tydeligt fremgår af Cura. Hvis en varigt inhabil borgers helbredstilstand forværres væsentligt, og der ikke allerede foreligger en skriftlig aftale om genoplivning, er det det sygeplejefaglige personales ansvar at kontakte behandlingsansvarlige læge, som skal tage stilling til, hvordan det sygeplejefaglige personale skal forholde sig i tilfælde af hjertestop. Aftalen skal være skriftlig fra lægen og dokumenteres i Cura.

Genvurdering af fravalg af livsforlængende behandling
Det sygeplejefaglige personale skal sikre, at der laves aftale med den behandlingsansvarlige læge om og i givet fald hvornår, der skal være kontakt med henblik på genvurdering fravalg af livsforlængende behandling. Hvis helbredstilstanden væsentligt forbedres, skal den behandlingsansvarlige læge informeres med henblik på en genvurdering.

Pårørende
Den habile borger bestemmer selv, om de pårørende skal involveres i samtalen om fravalg. Hos den inhabile borger bør de pårørende så vidt muligt inddrages, så lægen kan få så god en fornemmelse som muligt af borgerens præferencer. Men de pårørende har ikke direkte indflydelse på hverken tilvalg eller fravalg af behandling. Når borgeren er inhabil er det alene lægen, der tager sådanne beslutninger.

Dokumentation
Al kommunikation og aftaler med lægen og livsforlængende behandling og genoplivning ved hjertestop skal dokumenteres i Cura. Oplysninger om Behandlings-/ eller Livstestamente findes på fmk-online.dk

Transport med ambulance
For patienter, hvor der er truffet beslutning om fravalg af livsforlængende behandling herunder genoplivningsforsøg, skal der forevises dokumentation for fravalget inden kørsel med ambulance eller patienttransport.

Dokumentationen vises til ambulancepersonalet på din iPad skærm.

Ligsyn
Hvis døden bliver konstateret af sygeplejefagligt personale, skal der efterfølgende foretages ligsyn. Det sygeplejefaglige personale skal derfor underrette den behandlingsansvarlige læge eller anden tilkaldt læge om dødens konstatering, dødstidspunktet og omstændighederne, f.eks. om afdøde har pacemaker.

Det sygeplejefaglige personale skal løbende inddrage borgeren, som skal gives mulighed for at tilkendegive:

• ønsker og værdier med hensyn til livets afslutning
• hvor meget information og detaljer, som borgeren ønsker at få
• hvor meget borgerne ønsker at deltage i beslutningsprocesserne
• hvorvidt borgeren ønsker information om sin tilstand. Hvis borgeren ikke ønsker information (Retten til ikke at vide) skal personalet spørge, om borgeren ønsker, at de pårørende informeres.

Sygeplejefagligt personale
Defineret som autoriserede sundhedspersoner, samt personale som ikke er autoriseret i henhold til sundhedslovgivningen, men som foretager pleje og behandling af den enkelte borger. 

Pleje og behandling
Sygeplejefaglig og behandling af borger forstået som blandt andet undersøgelse, udført og planlagt pleje, lindring, information, forebyggelsestiltag og rehabilitering. Observation af borgerens tilstand og effekten af sygepleje og behandling indgår ligeledes. Sygeplejefaglig behandling indeholder også udførelse af opgaver delegeret fra læger.

Journal
Journalen er alt det, der dokumenteres i Cura.

Livsforlængende behandling
Defineres som behandling, der har til formål at udskyde dødens indtræden.  Genoplivningsforsøg efter hjertestop er også at betragte som livsforlængende behandling.

Genoplivningsforsøg
Behandling som iværksættes ved ophør af respiration og cirkulation.

Behandlingstestamente
En erklæring, hvor fravalg af livsforlængende behandling kan tilkendegives, hvis selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves pga. varig inhabilitet. Alle, der er fyldt 18 år, kan tage vare på sig selv og forstå konsekvenserne af egne valg, kan oprette et behandlingstestamente.

I et behandlingstestamente kan tilkendegives ønsker om fravalg af livsforlængende behandling hvis:

1) borgeren er uafvendeligt døende og behandling kun vil forlænge livet og ikke gøre borgeren bedre eller smertelindre

2) borgeren er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at borgeren ikke kan tage vare på sig selv fysisk eller mentalt

 3) behandlingen kan betyde, at borgeren overlever, men en lægelig vurdering viser, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde

Borgeren kan også fravælge behandling med tvang for en fysisk sygdom i en situation, hvor patienten ikke længere selv er i stand til at tage vare på sig selv.

Bemærk at mulighed for at oprette et Behandlingstestamente trådte i kraft pr. januar 2019. Behandlingstestamentet er en udvidelse af det tidligere Livstestamente. Livstestamenter oprettet før januar 2019 er fortsat gældende.

Habil borger
En borger anses for habil, når denne har evnen til at forstå en information og kan overskue konsekvenserne af sin stillingtagen på baggrund af informationen. Den habile borger kan udøve sin selvbestemmelsesret og anses for samtykkekompetent. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer om en borger kan anses for at være habil i relation til fravalg af genoplivningsforsøg.

Varigt inhabil borger
En borger anses for varigt inhabil, når denne varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Det afgørende er, om borgeren kan forholde sig fornuftmæssigt til behandlingsforslag.

Uafvendeligt dødende
En borger anses for uafvendeligt dødende, hvis døden forventes at indtræffe, med stor sandsynlighed, indenfor dage eller uger, trods anvendelsen af de behandlingstilbud, der er til rådighed.

Informationspjece:Genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg,
Styrelsen for Patientsikkerhed, november 2019.

Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg
VEJ nr. 9934 af 29/10/2019, Sundheds- og Ældreministeriet.

Vejledning om fravalg af afbrydelse af livsforlængende behandling,
VEJ nr. 9935 af 29/10/2019, Sundheds- og Ældreministeriet.