Sundhedsfaglig dokumentation for medarbejdere

I Voksenafdelingen er Sundhedsfaglig dokumentation en del af DIN-MIN-VORES Sikkerhed.

Sundhedsloven stiller krav til dokumentationspraksis for at styrke kvaliteten i de sundhedsindsatser, der ydes til borgerne, samt forbedre patientsikkerheden.

Sundhedsloven regulerer hvem, der har ansvaret for pleje og behandling, samt forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. Hvor regionerne primært har ansvaret for pleje og behandling på sygehusene, har kommunerne ansvaret for store dele af den øvrige sundhedsindsats.

I dagligdagen kan det være vanskeligt at adskille sundhedsindsatser (SUL) fra servicelovsindsatser (SEL), da begge lovgivninger har et forebyggende sigte i forhold til sundhedsmæssige, funktionsmæssige og sociale problemer, samt en meget enslydende formålsbeskrivelse.

Men da der er forskel på de lovkrav, der stilles til dokumentationen, hvem der skal varetage opgaverne, og hvilke instrukser, der skal være til rådighed, er det vigtigt, at du kan skelne mellem en SUL-indsats og en SEL-indsats.

Print alle punkter

Del indhold