I den akutte situation skal det sikres, at alt plejepersonalet er informeret om og efterlever nedenstående:
Håndhygiejne
- Ved norovirus og Clostridium difficile håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. Ved de øvrige sygdomme anvendes hånddesinfektion.
Værnemidler
- Handsker, plastforklæde eller langærmet engangskittel (ved MRSA, Clostridium difficile og fnat anvendes altid langærmet engangskittel), evt. mundbind.
Desinfektionsmiddel
- Ved norovirus og Clostridium difficile anvendes et klorholdigt produkt på 1000 ppm. Ved de øvrige sygdomme desinficeres med sprit 70- 85 %.
Håndtering af arbejdstøj
- Arbejdstøj, der er blevet synligt forurenet med organisk materiale (fx afføring, opkast, pus) skal håndteres som risikotøj og emballeres efter instruks fra Vrå Dampvaskeri, Vrå Dampvaskeri informeres om risiko for smitte. Se arbejdsmiljøhåndbogen under emnet "beklædning".
- Ved vask af arbejdstøj på centret, informeres vaskeripersonalet om forholdsreglerne og vasketemperatur (min. 80 grader).