COVID-19 (Coronavirus)

Denne instruks er udarbejdet efter:

• ”Retningslinjer for håndtering af COVID-19 ”, udgivet af Sundhedsstyrelsen den 25. marts 2020 samt
  
  
• notat fra Statens Serum Institut d. 24. marts ”Midlertidige anbefalinger for prioriteret brug af ansigtsmasker samt andre værnemidler med fokus på COVID-19 tilfælde”.

Sundhedsstyrelsens vejledning ændrer sig løbende, hvorfor vi anbefaler, at man holder sig orienteret på nedenstående links:

• Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19
• Sundhedsstyrelsens hjemmeside med spørgsmål og svar om COVID-19

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Meget tyder på, at personer med COVID-19 smitter i meget tidlige sygdomsstadier.

COVID-19 vil hos de fleste give et mildt forløb, men ældre og personer med kroniske sygdomme kan være i risiko for et alvorligere og langvarigt forløb.

Der er ikke påvist smitte fra mor til foster under graviditet.

Typiske symptomer er feber, ondt i halsen, hovedpine, muskeømhed eller åndenød.

For de der udvikler symptomer, er det karakteristiske, at man til at begynde med har symptomer fra svælget og øvre luftveje, forkølelse, alment ubehag, muskesmerter og evt. let tør hoste, men ikke åndedrætsbesvær. I dette stadium har personen ofte ikke feber. Det er sjældent, at man har brug for behandling fra sundhedssystemet i dette stadie.

Stoppet næse eller løbenæse uden andre symptomer er ikke typisk for COVID-19.

For nyfødte og spædbørn skal man være særlig opmærksom på:

• Synligt besvær med at trække vejret, herunder hoste samt hurtig eller udsættende vejrtrækning
• Påvirket almentilstand, herunder slaphed/træthed, irritabilitet, manglende suttelyst, tiltagende gylpetendens, tørre bleer
• Temperatur >37,5 eller <36,0 målt i endetarm

Der ses variable sygdomsforløb med COVID-19. De tre typiske forløb er:

1. Mildt forløb, som forekommer hos størstedelen af de smittede

Ovenstående symptomer forsvinder spontant i løbet af 4-6 dage. Personen anses derefter for at være klinisk rask og uden risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19.

I dette forløb vil der sjældent være behov for behandling fra sundhedsvæsenet.

2. Moderat alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge) 

På 4.-7. dagen efter de første symptomer fra øvre luftveje begynder patienten at klage over åndenød. Samtidig forværres hoste og feberen kan stige. De nedre luftveje inddrages og der tilkommer lungebetændelse med behov for understøttende behandling i form af ilt- og væskebehandling.

Der er behov for indlæggelse på et hospital, men patienten klarer sig gennem infektionen uden behov for indlæggelse på intensivt afsnit.

3. Alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge)

Denne gruppe af patienter ligner patienter med moderat alvorligt forløb, men adskiller sig fra denne gruppe ved, at patientens lungebetændelse fortsat forværres over de følgende 2-4 dage.

For sådanne patienter vil behovet for supplerende iltbehandling øges og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling.

Borgere og personale med forværring af symptomer over flere dage og problemer med vejrtrækning skal rette telefonisk henvendelse til egen læge eller vagtlæge.

Sygdomme og tilstande, der giver særlig risiko for alvorligt forløb af COVID-19

Immundefekter: Hæmatologiske patienter, organtransplanterede, cancerpatienter i systemisk kemoterapi eller strålebehandling og andre patienter i immunosuppressiv behandling (herunder biologiske lægemidler), samt HIV-positive med udtalt immundefekt.

Immunokompetente voksne med øget risiko: 65+ år; kronisk sygdom (lungesygdom, kardiovaskulær sygdom (undtagen isoleret hypertension), kronisk nyresygdom (GFR < 30 ml/min), kronisk leversygdom, diabetes mellitus (især ved sendiabetiske komplikationer), muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme med nedsat hostekraft eller sekretstagnation, svær overvægt (BMI over 35-40 afhængig af tilstedeværelse af andre risikofaktorer), patienter med hæmoglobinopati og andre sygdomme, hvor det vurderes, at der er en øget risiko for komplikationer); gravide kvinder og kvinder op til 2 uger efter fødsel.

Immunokompetente børn med øget risiko: børn født præmaturt med følgetilstande hertil; kroniske sygdomme, bl.a. kronisk lungesygdom, neuromuskulære sygdomme med nedsat hostekraft eller synkebesvær sekretstagnation, kompliceret hjertesygdom og hæmoglobinopati.

Tiden, der går fra man er blevet smittet til symptomstart, er 2 – 12 dage. Gennemsnitstiden er 5-7 dage.

Podning kan først gennemføres ved symptomer, da der ellers er risiko for at svaret er falsk negativt.

Coronavirus spreder sig ved person-til-person smitte.

Smitte sker hovedsageligt ved:

• Host og nys i ansigtet på den raske (dråbesmitte) indenfor 2 m
• Ved kontaktsmitte via sekret på hænderne
• Fra overflader (kontaktpunkter, som f.eks. håndtag, knapper, rollator og seng). 

Det er derfor vigtigt at holde hænderne fra ansigtet.

OBS! Personale med overstået COVID-19 skal fortsat bruge værnemidler.

Ved direkte kontakt til borgeren eller kontakt til borgerens omgivelser anvendes:

• Handsker
• Væskeafvisende langærmet engangskittel eller langærmet plastikforklæde
• Ved risiko for dråbesmitte indenfor 2 m fra borgeren anvendes mundbind og visir/beskyttelsesbriller
• Hvis der blot skal gives en kort besked – uden kontakt til borger eller borgerens omgivelser og der ikke er risiko for dråbesmitte indenfor 2 m, anvendes der ikke værnemidler

Ved manglende leverance kan visir/beskyttelsesbriller efter anvendelse desinficeres med ethanolsprit 70 – 85 % og herefter genanvendes.

Der anvendes handsker ved desinfektionsproceduren.

Værnemidler kasseres som almindelig dagrenovation.

På- og aftagning af værnemidler

I hjemmeplejen og bostøtten tages værnemidler på inde i borgerens bolig.

På plejehjem eller botilbud tages værnemidlerne på enten på gangen eller i borgerens bolig.

Værnemidlerne tages af i borgerens bolig.

Alternativ ved mangel på væskeafvisende langærmet engangskittel og mundbind

På plejehjem og botilbud, hvor borgere med bekræftet COVID-19 er samlet i afdelinger/afsnit (Pandemiafsnit), kan personalet anvende samme mundbind/beskyttelsesbriller og væskeafvisende, langærmet engangskittel eller langærmet plastikforklæde ved pleje af flere borgere – suppleret med et almindeligt engangs plastforklæde uden ærmer ved risiko for stænk og sprøjt.

• Væskeafvisende, langærmet engangskittel eller langærmet plastikforklæde skiftes hvis det bliver vådt, forurenet eller ødelagt samt en gang i hver vagt.
• Plastforklæder, uden ærmer, skiftes mellem hver borger
• Mundbind kan anvendes indtil det er vådt eller forurenet og må ikke tages af eller berøres under brug. Tages mundbindet af eller berøres skal det kasseres.
• Der skal skiftes handsker og udføres håndhygiejne mellem hver borger (og mellem urene og rene opgaver hos den enkelte borger)

På plejehjem og botilbud, der ikke er udpeget som Pandemiafsnit, samt i hjemmeplejen og bostøtten kan samme engangskittel genbruges flere gange til den enkelte borger – suppleret med et plastforklæde uden ærmer ved risiko for stænk og sprøjt.

Mundbind kan anvendes indtil det er vådt eller forurenet og må ikke tages af eller berøres under brug. Tages mundbindet af eller berøres skal det kasseres.

• Væskeafvisende, langærmet engangskittel eller langærmet plastikforklæde skiftes hvis det bliver vådt, forurenet eller ødelagt, samt en gang i vagten.
  • Skal opbevares rent og tørt
• Plastforklæder, uden ærmer, skiftes mellem hver borger
• Der skal skiftes handsker og udføres håndhygiejne mellem hver borger (og mellem urene og rene opgaver hos den enkelte borger).

Håndhygiejne

Der udføres hånddesinfektion (min. 30 sek.) før og efter enhver direkte kontakt med borgeren eller borgerens kontaktflader samt mellem skift af handsker.

Ved manglende leverance af hånddesinfektionsmiddel skal der udføres håndvask (60 sek.) uden efterfølgende hånddesinfektion.

Borgeren skal have fokus på en god håndhygiejne (håndvask) og evt. hjælpes med håndvask.

Sådan tager du værnemidler på

Sådan tager du værnemidler af

Sådan gør du beskyttelsesbriller rene

Borgeren skal podes og egen læge skal vurdere om borgeren skal indlægges på hospitalet.

Bliver borgeren på plejehjemmet, bostedet eller i eget hjem skal forholdsreglerne i næste afsnit følges.

Mange borgere med symptomer forenelig med COVID-19, vil kun udvikle lette symptomer på sygdom.

De skal blive i eget hjem og minimere social kontakt med personer uden for husstanden, indtil de er uden symptomer og dermed smittefri.

Hvis der er symptomer på COVID-19, tages kontakt til egen læge som kan ordinere podning.

Indtil svar på podning og ved bekræftet svar skal personalet anvende værnemidler.

Forholdsregler hos borgere med mistænkt eller bekræftet COVID-19

Forholdsreglerne overholdes fra symptomstart og indtil borgeren har været symptomfri i 48 timer.

På plejehjem og botilbud skal borgeren sættes i frivillig isolation indtil 48 timer efter sidste symptom.

Borgeren bør opholde sig i eget hjem/på egen stue, minimere kontakt med andre og anvende separat bad og toilet, hvis det er muligt.

Hvis borger modsætter sig isolation, f.eks. demente, kan der rettes henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. vejledning om risikofyldt adfærd.

Værnemidler

Se punkterne "Værnemidler" og "Instruktionsvideoer værnemidler" længere oppe på siden.

Håndhygiejne

Der udføres hånddesinfektion (min. 30 sek.) før og efter enhver direkte kontakt med borgeren eller borgerens kontaktflader samt mellem skift af handsker.

Ved manglende leverance af hånddesinfektionsmiddel skal der udføres håndvask (60 sek.) uden efterfølgende hånddesinfektion.

Borgeren skal have fokus på en god håndhygiejne (håndvask) og evt. hjælpes med håndvask.

Behandlingsudstyr

(f.eks. Duff and Donner, SaO2-måler, blodtryksmanchet)

Der bør anvendes engangsudstyr, som ved ophævelse af forholdsregler kasseres.

Flergangsudstyr opbevares i boligen, og ved ophævelse af forholdsregler rengøres udstyret og efterfølgende desinficeres med ethanolsprit 70 – 85 % (alternativt klorholdigt produkt 1000 ppm) eller sættes i karantæne i 48 timer.

Inden karantæne rengøres udstyret for evt. synlig forurening med vand og sæbe.

Service

Borgeren må få serveret mad på almindeligt service. Snavset service håndteres med handsker på. Service kommes direkte i opvaskemaskine.

Affald

• Affald kasseres som dagrenovation.

Borgerens udskillelser

• Undgå berøring (brug værnemidler).
• Urin, afføring, blod, pus eller lignende skylles direkte ud i toilet.

Rengøring

Se instruks om rengøring i forbindelse med COVID-19.

Tøjvask

• Borgernes tøj vaskes separat.
• Tøjvask i fælles vaskemaskiner skal efterfølges af en tom 90° C vask.
• Fælles sengetøj, håndklæder og lign. vaskes ved 90° C
• Vasketøj håndteres med handsker på.

Håndtering af afdøde

Sundhedspersoner, bedemænd, pårørende m.v. der kommer i kontakt med afdøde med mistænkt eller påvist COVID-19 skal anvende værnemidler i form af handsker og væskeafvisende, langærmet engangskittel.

Ved kontakt med borgeren skal personalet følge de generelle smitteforebyggende forholdsregler.

Borgere, der vurderes at have været i smitterisiko, skal ikke hjemmeisoleres, men opfordres til at være opmærksom på symptomer.

Forholdsregler ophæves, når borgeren har været symptomfri i 48 timer.

Slut rengøring

Der skal ikke foretages speciel afsluttende rengøring på plejehjem og bosteder samt i hjemmeplejen hvor borgeren bliver boende i boligen.

Der skal foretages slutrengøring på akutpladser og midtertidige pladser.

• Boligen rengøres med almindelig rengøringsmidler (vand og sæbe).
• Kontaktpunkter (dørhåndtag, vandhane, rollator, mm.) skal desinficeres med ethanolsprit 70 – 85% (alternativt klorholdigt produkt 1000 ppm).
• Dyne og pude vaskes på min. 80 grader C.
• Sengen skal rengøres og desinficeres

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler, inkl. seng, skal rengøres med vand og sæbe og efterfølgende desinficeres med ethanolsprit 70 – 85% (alternativt klorholdigt produkt 1000 ppm).

Personale, der er beskæftiget i ældre- og sundhedssektoren eller i området for socialt udsatte, skal kontakte deres arbejdsgiver ved hjemkomst fra rejse for at aftale nærmere om tilbagevenden til arbejde.

Arbejdsgiver kan efter en konkret vurdering beslutte, at personalet skal komme på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.

I den situation skal både arbejdsgiver og personale udvise stor opmærksomhed på symptomer.

I nedentående tilfælde må personalet ikke møde på arbejde.

• Er personalet syg, eller har mistanke om symptomer på COVID-19, skal de ikke møde på arbejde, men være sygemeldt indtil de har været symptomfri i 48 timer.
• Personalet må ikke møde på arbejde ved lette luftvejssymptomer, som kan give mistanke om COVID-19, og skal forlade arbejdspladsen ved symptomdebut efter arbejdsstart.

I nedenstående tilfælde må personalet møde på arbejde, men har en skærpet forpligtigelse til at udvise særlig opmærksomhed på egne symptomer på COVID-19:

• Asymptomatiske personale og personale med banale symptomer, der ikke er forenelig med COVID-19.
• En i personalets husstand er syg.
• Har personalet været i nær kontakt med en person med et bekræftet tilfælde af COVID-19, eller har deltaget i plejen af en borger med bekræftet COVID-19 og ikke anvendt værnemidler.

Personale, der tilhører en særlig risikogruppe

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at alle ansatte, der tilhører en særlig risikogruppe per automatik sygemeldes og hjemsendes. Ansatte i en særlig risikogruppe bør dog undgå oplagt risiko for smitte, dvs. ikke håndtere patienter, der er mistænkt for eller smittet med COVID-19.

Særlige sårbare grupper defineres af Sundhedsstyrelsen som:

Personer med kronisk sygdom

• Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)
• Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)
• Personer med nedsat immunforsvar
• Personer med diabetes
• Personer med kræft

Specielt for gravide:

For at være på den sikre side, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ingen gravide har kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller har fået bekræftet smitte med COVID-19.  

Sundhedsstyrelsen anbefaler, ud fra et udvidet forsigtighedsprincip, at alle gravide i 3. trimester (fra 28. graviditetsuge) som er ansat i sundheds, social, og ældresektoren samt dagtilbud for 0-6 årige sendes hjem for at arbejde hjemmefra. Hvis ikke det er muligt at arbejde hjemmefra, skal den gravide sygemeldes.
 
Der er stadig ikke noget, der tyder på, at gravide er særlige modtagelige for smitte, har en øget risiko for at få et svært sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Men for at være på den sikre side, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ingen gravide har kontakt med patienter eller borgere, som er er mistænkt for eller har fået bekræftet smitte med COVID-19.

• Retningslinjer for håndtering af COVID-19, Sundhedsstyrelsen 1. april 2020. 
• Anbefalinger til personale i hjemmeplejen, i plejeboliger og på bosteder med borgere ved mistænkt eller påvist COVID-19. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut – 24. marts 2020
• Håndtering af COVID-19: Forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere. Sundhedsstyrelsen, 24. marts 2020.
• Håndtering af COVID-19: Rådgivning vedrørende nære kontakter. Sundhedsstyrelsen, 15. marts 2020.
• Håndtering af COVID-19: Medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren samt medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der tilhører særlige risikogrupper. Sundhedsstyrelsen, 3. april 2020.
• Midlertidige anbefalinger for prioriteret brug af ansigtsmasker samt andre værnemidler med fokus på Covid-19 tilfælde. Notat, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, 6. marts 2020.  
• Gode råd om ny coronavirus til dig, der har været ude at rejse. Sundhedsstyrelsen d. 20. marts 2020.
• Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne, 5.1 udgave 2019.

Her kan du se en undervisningsvideo om Covid-19.

Du skal altid være opmærksom på løbende ændringer fra Sundhedsstyrelsen.