Ansættelsesretlige forhold

Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne om, hvilke personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.

Følgende personer udgør en øget risiko:

• Personer over 70 år og særlig personer over 80 år
• Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme
• Personer med svær overvægt med BMI over 35
• Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom
• Svær hjertekarsygdom
• Svær lungesygdom
• Lungekræft
• Kronisk nyresygdom
• Kronisk leversygdom
• Dårligt reguleret diabetes
• Tilstande med nedsat ernæringstilstand
• Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande
• Fremskreden demenssygdom
• Nedsat immunforsvar pga. sygdomme, immunhæmmende behandling eller transplantation
• Gravide

Hvem skal vurdere, om en medarbejder er i øget risiko?

Det er op til en lægefaglig vurdering, om en medarbejder konkret er i øget risiko. Selvom en person har en sygdom eller tilstand, som anses at kunne medføre øget risiko, så beror det på en konkret og individuel lægefaglig vurdering, om en given patient skønnes at være ude af stand til at møde på arbejde. I den konkrete og individuelle vurdering inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave.

Kan medarbejdere, som er i øget risiko, være fysisk til stede på arbejdspladsen?

Ja, det er udgangspunktet. Personer i øget risiko behøver i udgangspunktet ikke at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra. Det gælder også, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker. Medarbejdere i øget risiko skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko. Det betyder, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller som har COVID-19. I sådanne tilfælde skal medarbejderne flyttes til andre opgaver, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.

Gælder der særlige forholdsregler for medarbejdere i øget risiko?

Anbefalingen er at alle, herunder også personer i øget risiko, følger de normale forholdsregler for infektioner. Medarbejdere i øget risiko kan foretage sig det samme, som de kunne før COVID-19 epidemien. De kan altså tage på arbejde, når de følger Sundhedsstyrelsens forholdsregler.

Overordnet skal man:

• Forebygge      kontaktsmitte ved at sørge for ekstra god hygiejne fx ved at være særlig      opmærksom på håndhygiejne
• Forebygge      dråbesmitte ved at holde afstand og fx også bede andre om at gøre det, og begrænse      situationer hvor man udsættes for smitte ved fx at undgå samvær med      personer, som har symptomer, der kunne være COVID-19

Derudover har Sundhedsstyrelsen anbefalinger for, hvordan man som medarbejder forholder sig, når man er i øget risiko.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

• Ekstra      god hygiejne. Fx skal man bruge egne redskaber fx telefon, tablet,      drikkedunk, rengøre dem ofte og ikke dele dem med andre.
• Begrænse      mulig udsættelse for smitte, fx være opmærksom på ikke at omgås med      personer, der har symptomer, der kunne være CO-VID-19.

Vil der være medarbejdere, som er i øget risiko, der ikke skal komme fysisk på arbejde?

Ja, der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge ikke bør møde fysisk på arbejdspladsen. Disse medarbejdere vil kunne anvises arbejde, hvor der sikres afstand og hygiejne eller alternativt opgaver, som løses hjemmefra. Ved tvivl om, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kan anvises, kan medarbejderens læge inddrages.

Hvad er fremgangsmåden, hvis en medarbejder er i tvivl, om vedkommende er i øget risiko, og om han/hun skal komme på arbejde?

Hvis en medarbejder er bekymret for at møde på arbejde på grund af en lidelse, skal medarbejderen kontakte sin leder. Det kan være, at medarbejder er i tvivl om, hvorvidt man er i øget risiko. Arbejdsgiver kan bede om lægelig dokumentation for, at en medarbejder er i øget risiko.

Det er udgangspunktet, at medarbejderen skal gå på arbejde, selv om vedkommende er i øget risiko, hvilket arbejdsgiveren skal oplyse medarbejderen om. 

Skal medarbejdere, som deler husstand med en person i øget risiko gå på arbejde?

Ja, som udgangspunkt. Medarbejdere, som deler husstand med en person, der er i øget risiko, kan i udgangspunktet godt gå på arbejde. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Medarbejdere, som deler husstand med en person i øget risiko, skal i sit arbejde ikke have kontakt med borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal medarbejderen flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko. Det kan fx være relevant for medarbejdere i ældresektoren, som passer ældre borgere, der er smittet med COVID-19.

Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til en medarbejder, som mener, at han/hun ikke skal komme på arbejde, fordi medarbejderen deler husstand med en person i øget risiko?

Hvis en medarbejder mener, at udgangspunktet om, at vedkommende skal komme på arbejde, bør fraviges, må medarbejderen tage kontakt til den læge, som behandler personen i øget risiko, som medarbejderen deler husstand med.

I den situation, hvor en medarbejder efter en lægefaglig vurdering ikke må komme fysisk på sin arbejdsplads, kan arbejdsgiver via en mulighedserklæring gå i dialog med den pårørendes læge om, hvilke opgaver medarbejderen så kan varetage og hvorhenne. Hvis medarbejderen ikke må komme på nogen arbejdspladser i kommunen, uanset hvilke opgaver der kan tilbydes, kan arbejdsgiver undersøge, om medarbejderen meningsfuldt kan løse opgaver hjemmefra.

Gælder der noget særligt for gravide?

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings- pleje eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 omplaceres til andet ikke-borgernært arbejde. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke-borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer ol. og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

Som led i afbødningen af den første COVID-19-epidemibølge i Danmark opfordres personer med lette luftvejssymptomer generelt til at blive hjemme samt at holde afstand og vise hensyn til andre mennesker.

Smittefrihed

Generelt kan alle betragtes som smittefri fra 48 timer efter symptomophør, uanset om de har mistænkt eller bekræftet COVID-19, og uanset sygdomsforløb. 

Mistanke om COVID-19

Mistanke om COVID-19 bør opstå ved alt fra milde symptomer på både øvre og nedre luftvejsinfektion og til svær nedre luftvejsinfektion. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed.

Da de fleste personer med COVID-19 vil få milde symptomer, som kan forventes at svinde spontant inden for 4 -6 dage uden behov sygehusbehandling, prioriteres sundhedsvæsenets ressourcer til udredning (herunder tests) og behandling til patienter med moderat til alvorligt forløb af COVID-19 samt til sårbare grupper og personer med kritiske funktioner.

Kan medarbejdere blive væk fra arbejdet pga. bekymring for at blive smittet med COVID-19?

Medarbejdere må ikke undlade at tage på arbejde, fordi de er bekymret for at blive smittet med COVID-19.

Hvis bekymringen skyldes, at man tilhører en øget risiko, hvor man er særligt udsat for at blive alvorligt syg, hvis man smittes med COVID-19, bør medarbejderen gøre sin arbejdsgiver opmærksom herpå og kontakte sin læge.

Hvem er nære kontakter?

Nære kontakter defineres som:

- En person, der bor sammen med en, der har fået påvist ny coronavirus,

- En person, der har haft direkte fysisk kontakt (fx berøring) med en, der har fået påvist ny coronavirus

- En person med ubeskyttet og direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra en person, der har fået påvist ny coronavirus

- En person, der har haft tæt ”ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist ny coronavirus.

- Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.

Sundhedsstyrelsen understreger i den forbindelse, at:

”Nære kontakter vil typisk være personer, der bor sammen med en med påvist ny coronavirus. Derudover kan det være enkelte tætte kollegaer på arbejdspladsen og evt. venner og familie, som den med påvist ny coronavirus, har været tæt sammen med.

Hvis man har fulgt Sundhedsstyrelsens generelle råd om fysisk afstand, hosteetikette og hygiejne, vil det være meget få personer, som man har været nær kontakt med. 

Hvornår skal en medarbejder, der er nær kontakt til en COVID-19 smittet, selvisoleres?

Hvis medarbejderen er en nær kontakt til én, der er smittet, skal medarbejderen i selvisolation og testes på dag 4 og dag 6.    

Hvis medarbejderens har et negativt testresultat på dag 4, kan medarbejderen starte på arbejde igen. Der testes fortsat på dag 6. 

Hvis medarbejderen har et positivt testresultat og der er sygdomssymptomer på COVID-19, tilrådes selvisolation i 48 timer efter symptomophør.

Hvis medarbejderen har et positivt testresultat, men der ikke er sygdomssymptomer på COVID-19, skal medarbejderen selvisolere sig indtil 7 dage efter testen blev foretaget.

Hvordan tages der stilling til, om det er muligt at opretholde selvisolation i en husstand?

Dette skal afklares i samtale med egen læge, når den syge i husstanden får besked om testresultatet.

På arbejdsgivers opfordring, må medarbejderen herefter forelægge arbejdergiver denne afklaring.

Test i forbindelse med smitteopsporing

I forbindelse med den nye teststrategi fra regeringens side, vil sundhedsmyndighederne fremover afdække smittekæder. Regeringen ønsker at opspore smittekæderne aktivt ved at teste alle personer, der har været i kontakt med en person, der er konstateret smittet med Covid-19.

Derfor er det forventningen, at der vil være ansatte i Aalborg Kommune, som enten gennem privatlivet eller arbejdslivet har været i kontakt med en Covid-19 smittet, hvorfor vedkommende skal testes som led i regeringens opsporing af smittekæder.

Da smittesporing er et yderst vigtigt redskab i begrænsningen af smittespredning og dermed en samfundsopgave, så ønsker Aalborg Kommune at støtte op om dette initiativ, hvorfor der gives frihed med løn til testningen.

En medarbejder, der er nær kontakt til en Covid-19 smittet, og derved skal have foretaget en test, skal ikke møde ind på arbejde efter test, men følge sundhedsmyndighedernes anbefaling om selvisolation. Ved selvisolation skal medarbejderen arbejde hjemmefra, såfremt det er muligt.

Frivillig test

Et led i den nye teststrategi er ligeledes markant øget testning bredt i befolkningen, således alle voksne borgere får mulighed for selv at bestille tid til en COVID-19 test i de hvide testtelte i hele landet.

I dette tilfælde er udgangspunktet, ligesom med andre lægebesøg mv., at en test bør ske uden for arbejdstid. Hvis testen ikke kan foretages uden for arbejdstid, kan der gives tjenestefrihed. I et sådant tilfælde, skal medarbejderen møde ind før og efter test.

Har medarbejder, der er testet positiv med covid-19 uden symptomer ret til fravær med løn?

Ja. Det anbefales, at medarbejder ikke møder på arbejdspladsen grundet smitterisiko. Medarbejdere sygemeldes med løn. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

Har medarbejder, der er nær kontakt til en smittet ret til løn ved selvisolering indtil negativt resultat af 1. test?

Ja. Medarbejder - som er ”nær kontakt” til en smittet - sendes hjem med løn, da der er risiko for at smitte borgere eller kolleger. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § § 53b, stk. 2.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

Hvis positivt testresultat og medarbejder er uden symptomer på covid-19, skal medarbejder selvisolere sig i indtil 7 dage efter testen blev foretaget

Medarbejder sygemeldes med løn. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

Psykosocialt beredskab for alle ledere og medarbejdere i AAK

Aalborg Kommune har åbnet et psykosocialt beredskab, hvor alle ledere og medarbejdere kan få hjælp, hvis man oplever symptomer på stress som følge af sit arbejde. Som leder kan du også kontakte ordningen og få råd og vejledning til, hvordan du bedst støtter de medarbejdere, der oplever stress. Vi skal huske at have fokus på mental sundhed, især i den her vanskelige situation.

Kriseberedskabet kan kontaktes alle hverdage kl. 08.30 – 15.30 sådan:

• Center for Mental Sundhed – send en SMS til 2520 1961, 
  og du vil blive kontaktet hurtigst muligt (inden for 24 timer). 

Læs mere om beredskabet

Hvordan kan arbejdsgiver skaffe mere arbejdskraft?

Fuldtidsansatte kan pålægges overarbejde og deltidsansatte kan pålægges mer- og overarbejde i overensstemmelse med overenskomsten. Der kan indkaldes fx timelønnede, vikarer og studerende på arbejde, ligesom man kan indkalde eksterne vikarer.

Kan arbejdsgiver flytte medarbejdere fra et arbejdssted/distrikt til et andet sted/distrikt? 

Medarbejdere, som er ansat med kommunen som ansættelsesområde, vil kunne anvises opgaver indenfor hele kommunen.

Kan arbejdsgiver flytte medarbejdernes arbejdstid?

Med respekt af gældende hviletidsregler kan arbejdsgiver omlægge arbejdstiden, så vagtplanerne hænger sammen.

Kan arbejdsgiver planlægge med 12-timers vagter?

Det kan man, når overenskomsten giver mulighed for det. Alternativt anvendes overenskomstens regler om mer- og overarbejde. Der er som hidtil også mulighed for at indgå lokale aftaler om arbejdstid.

Det anbefales, at man på den enkelte arbejdsplads drøfter tilrettelæggelsen af arbejdstid. 

Kan arbejdsgiver inddrage seniordage?

Hvis det bliver nødvendigt at inddrage seniordage, anbefaler det, at lederen og medarbejderen drøfter, hvornår seniordagene i stedet skal afholdes.

Kan arbejdsgiver stadig indhente en straffe-/børneattest under COVID-19 krisen?

Det er fortsat muligt at hente straffe-/børneattester, også hvis vi kommer i en situation med brug for vikarer på det kritiske område. Du skal følge normal procedure for indhentelse af straffe-/børneattester. Politiet har oplyst, at anmodninger om udstedelse af straffe- og børneattester til det offentlige er højt prioriteret, og anmodninger om attester vil fortsat blive behandlet under COVID-19 krisen.

Aktuelt bliver anmodningerne behandlet indenfor få timer.

Er det berettiget, at arbejdsgiver registrerer og videregiver oplysninger om COVID-19?

Datatilsynet har den 5. marts 2020 bl.a. udtalt,

”…at en arbejdsgiver inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne i vidt omfang kan registrere og videregive oplysninger, der ikke er så konkrete og specifikke, at de kan anses for helbredsoplysninger, når situationen nødvendiggør det. Det kunne f.eks. være:

• at en ansat er hjemvendt fra et såkaldt ”risikoområde”
• at en ansat er i hjemmekarantæne (uden nærmere at angive årsagen)
• at en ansat er syg (uden nærmere at angive årsagen)

Efter omstændighederne vil det også være berettiget, at arbejdsgiveren registrerer og videregiver oplysninger, der må anses for helbredsoplysninger, f.eks. at en medarbejder er smittet med ny coronavirus. Hensynet her kan fx være, at ledelsen og kollegaer kan træffe de nødvendige forholdsregler.

Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at registreringen eller videregivelsen skal være saglig, ligesom de oplysninger, der registreres og videregives, skal begrænses til det nødvendige. Arbejdsgiveren bør derfor overveje:

• om der er en god grund til at registrere eller videregive de pågældende oplysninger
• om det er nødvendigt at specificere oplysningerne, herunder om formålet kan opnås ved at ”fortælle mindre”
• om det er nødvendigt at nævne navne – f.eks. navnet på den person der er smittet og/eller i hjemmekarantæne”

Må man spørge om en medarbejder har COVID-19?

Udgangspunktet er, at arbejdsgiver ikke må spørge om årsagen til medarbejderens sygefravær. Da covid-19 er en meget smitsom sygdom, er det hensigtsmæssigt, at medarbejderen på eget initiativ oplyser, hvis der er tale om sygdom på grund af COVID-19 eller mistanke om det. Af samme hensyn er det også hensigtsmæssigt, at medarbejder oplyser om hhv. positivt og negativt testresultat for covid-19.

Feriehindring?

Det er ikke en feriehindring, at man ikke kan gennemføre en planlagt rejse, fordi landet har indrejserestriktioner eller Udenrigsministeriet har frarådet rejser til området/landet. 

Kan man inddrage planlagt ferie og i givet fald med hvilket varsel?

Når ferien først er fastlagt, kan den som udgangspunkt ikke ændres, medmindre det aftales. I helt særlige undtagelsestilfælde har arbejdsgiver mulighed for at ændre planlagt ferie, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

• Der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn

• Den opståede situation er upåregnelig for arbejdsgiveren

• Det skal være nødvendigt at ændre ferien for netop denne medarbejder

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at bestemmelsen kan finde anvendelse i denne særlige situation med COVID-19, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.  

Det betyder, at der skal være tale om en konkret vurdering i forhold til kommunens drift og behovet for den konkrete lønmodtager. Et eksempel kunne være inddragelse af ferie for sundhedspersonale, som er nødvendige for at løse opgaver i forbindelse med COVID-19. 

Medarbejderen har ret til at få erstattet et eventuelt tab som følge af inddragelse af ferien. 

Får medarbejdere, som er syge med COVID-19, løn under fraværet?

Ja.

Kan arbejdsgiver kræve dokumentation for, at medarbejder er syg?

Ja. Arbejdsgiver kan i overensstemmelse med de sædvanlige regler bede om dokumentation for medarbejderens sygdom. Arbejdsgiver kan også bede om dokumentation for, at en medarbejder tilhører en særlig risikogruppe, for hvem der skal tages særlige hensyn under COVID-19. Se mere om borgere i særlige risiko på coronasmitte.dk

Barns 1. og 2. sygedag

Overenskomstens regler om barns 1. og 2. sygedag gælder fortsat. Pasning af syge børn er medarbejderens ansvar, også i tilfælde af COVID-19-smitte hos barnet.

Skulle der opstå situationer, hvor barnets sygdom strækker sig længere end to sygedage, opfordres til, at man søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden. 

Refusion

Den nye § 53b, stk. 1 i sygedagpengeloven giver ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, hvis en medarbejder er uarbejdsdygtig på baggrund af COVID-19.

Der er alene ret til sygedagpenge fra første fraværsdag efter sygedagpengelovens § 53b, stk. 1, hvis medarbejderens uarbejdsdygtighed skyldes medarbejderens egen sygdom med COVID-19, og medarbejderen i øvrigt opfylder lovens betingelser. 

Der udløses derfor ikke sygedagpenge fra første sygefraværsdag for en medarbejders fravær, som ikke skyldes egen sygdom pga. COVID-19.

Dvs. medarbejdere, som undtagelsesvist er fraværende, fordi de tilhører en risikogruppe eller som i helt særlige tilfælde ikke er fysisk på arbejde, fordi de bor sammen med en person i en risikogruppe, er ikke omfattet af den nye regel. 

Det er endvidere muligt at få refusion efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, i tilfælde, hvor medarbejderen ikke er bekræftet syg med COVID-19. Det drejer sig om tilfælde, hvor medarbejderen har en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes smitte med COVID-19. I denne situation regnes sygefraværet for at opfylde kravet om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom.

Gradvis åbning af grænserne

Fra den 15. juni 2020 åbnes der op for rejser til Norge, Tyskland og Island.

Med virkning fra den 27. juni indføres en ny model for åbning af grænserne og lempelse af rejsevejledningerne for lande i EU- og Schengenområdet samt UK. Modellen fastsætter nogle objektive kriterier om bl.a. et lavt antal smittede, der fremover vil være afgørende for, hvilke af landene der åbnes op for.

Selv om et nordisk land ikke er åben på grund af for højt smittetal indføres en særlig nordisk mekanisme, hvor der åbnes op for rejser til regioner, såfremt de opfylder kriterier om bl.a. et lavt antal smittede. Det kan fx være relevant for Sverige.

Opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst ophæves efter rejser i ”åbne” lande og nordiske åbne regioner. Medarbejdere kan derfor gå på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.

Man skal være opmærksom på sin personlige sikkerhed og holde sig opdateret. Såfremt udviklingen vender i landene, kan rejsevejledningerne blive ændret.

Private rejser til risikoområder 

Du skal som medarbejder i Aalborg Kommune følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger og Sundhedsstyrelsens særlige informationsside om COVID-19, som bliver opdateret løbende.

Kommer du hjem fra privat rejse i udlandet opfordres du kraftigt til at holde dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst. 

Hvis du er på rejse eller trods Udenrigsministeriets anbefalinger planlægger at rejse, bør du være opmærksom på, at man i andre lande med kort varsel kan indføre restriktioner for at forhindre og begrænse udbredelse af smitte med coronavirus/COVID-19. Restriktionerne kan være tvungen karantæne, aflysning af flyafgange, lukning af grænseovergange eller andet.

Har en medarbejder krav på løn, når medarbejderen er forhindret i at møde fysisk på arbejde i den 14-dages karantæneperiode efter udrejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger?

En medarbejder, der har foretaget en rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger og derfor skal blive hjemme fra arbejde i 14 dage efter rejsen mister retten til løn i karantæneperioden, med mindre der i helt særlige tilfælde er indgået en lokal aftale i form af hjemmearbejde.

Har medarbejder ret til løn under sygdom, hvis pågældende bliver syg/smittet med COVID-19 under en rejse til udlandet?

Hvis medarbejderen tager på en ferierejse i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning, vil der som udgangspunkt være tale om selvforskyldt sygdom, således at medarbejderen ikke har krav på løn uden sygefraværet.

Har arbejdsgiver pligt til at beordre medarbejderen til at blive hjemme fra arbejde, hvis arbejdsgiver får kendskab til at medarbejderen har været udrejst i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger? 

Udenrigsministeriets anbefalinger har til formål at forhindre smittespredning. Kommunale arbejdsgivere bør følge Udenrigsministeriets rådgivning, og udgangspunktet er derfor at kommunale medarbejdere ikke må møde fysisk på arbejde i denne situation.

Hvad gælder, hvis et land under medarbejderens rejseophold ændrer sig fra åben (gul) til karantæne (orange)?

Hvis rejsevejledningen ændres fra gul til orange under medarbejderens ferie i et givent land, vil opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst ikke være gældende. Medarbejderen opfordres til at lade sig teste.

Medarbejderen bør løbende holde sig opdateret om udviklingen i smittebilledet, der kan variere betydeligt fra region til region. Statens Seruminstitut vil opdatere ugentligt smittetal på regionalt niveau for de fleste EU- og Schengenlande samt UK. Såfremt medarbejderen opholder sig i en region, hvor smitteniveauet stiger markant, opfordres medarbejderen til ved hjemkomst at lade dig teste.