Nedenfor er skitseret 7 nedslag til brug for arbejdet med at sikre en god tilbagevenden og til at komme styrket ud af Corona-krisen:

1. Vær en (ekstra) god kollega

Vis tolerance og fleksibilitet over for dine kolleger. Tal med kollegerne om, hvordan I har haft det under nedlukningen. Spørg til dem og hjælp hinanden med at komme godt i gang igen. Accepter, at vi går ind i en omstilling, hvor vi igen skal finde de gode vaner.

2. Tag hånd om konflikter, når de opstår

Hjemsendelsen og restriktionerne har skabt en ny hverdag og en ny tryghed. Når vi vender tilbage, vil nogle holde mere fast i de nye vaner, end andre. Accepter hinandens forskellige behov, lyt til hinanden, og tøv ikke med at tage fat i noget eller nogen, hvis I kan mærke, at der er en konflikt på vej. Vi er stadig gode kollegaer, vi har bare været igennem et temmelig mærkeligt års tid.

3. Vær handlefattig

Vi kommer tilbage med mange perspektiver på, hvordan det seneste år har været. Nogle har savnet kollegaer, andre har set dem dagligt, men på afstand uden at kunne tale sammen, mens andre har trivedes under de særlige forhold. Derfor skal vi i første omgang turde lytte til hinanden i stedet for at forsøge at løse problemerne med det samme. Det vigtigste er, at vi lytter til hinanden, og skaber et rum, hvor vi kan tale sammen. Der skal være plads til både dine kollegers og ikke mindst dine egne – måske – uventede reaktioner. Husk også, at nogle stadig vil være nervøse for smitte. Dem skal vi tage hensyn til - det er et fælles ansvar, at alle er trygge.

4. Tag den vigtige læring med jer og hold fast i nye vaner

Med Covid-19 er der blevet vendt op og ned på vores hverdag. Men måske har I lært nogle vigtige ting om jeres måde at arbejde effektivt på, som I kan tage med jer? Måske kan I, i teamet/afdelingen, tale om, hvad I har lært om jeres samarbejde og, om der er noget, I vil gøre anderledes fremadrettet. Spørg hinanden:

• Hvad har fungeret godt under nedlukningen?

• Hvad har du savnet?

• Og hvad har du nydt?

5. Genbesøg det fleksible arbejdsliv

Nogle har savnet struktur, nogle har haft rigeligt, og andre har konverteret daglig transporttid til effektiv arbejdstid. Når den fysiske arbejdsplads igen kalder, så vær opmærksom på, at I får det bedste fra begge verdener og ikke omvendt. Under covid-19 har en stor del af kommunens administrative medarbejdere arbejdet hjemmefra, hvilket for flere har fungeret godt og vist, at det i vid udstrækning er muligt at opretholde produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen. Fremover vil ”Hjemmearbejde i Aalborg Kommune” AAK - Sider - Hjemmearbejde i Aalborg Kommune - Aalborg Kommune , danne grundlag for, at der lokalt, mellem medarbejdere og nærmeste ledelse, indgås individuelle aftaler om hjemmearbejde.

6. Prioritér at bruge virtuelle møder

Vi har fået udvidet vores digitale kompetencer og fået blik for, at man både kan spare tid og ressourcer, når man mødes virtuelt med kolleger, der befinder sig på andre matrikler. Disse erfaringer skal og kan bruges fremadrettet, så vi bibeholder de fordele, der er ved at afholde møder virtuelt. Derfor forventes det, at møder med kolleger på andre matrikler som udgangspunkt afvikles virtuelt.

Der vil dog være tilfælde, hvor det giver bedre mening at være fysisk til stede. På den enkelte arbejdsplads er det vigtigt at drøfte, hvilke forhold der skal gøre sig gældende for, hvornår man vælger at afholde et møde fysisk frem for virtuelt. Man kan med fordel bruge de mange erfaringer med, hvordan det virtuelle møde lykkes særligt godt AAK - Sider - Digital mødekultur - Aalborg Kommune.

7. Pas (også) på jeres leder

Din leder er formentlig også mærket af et hårdt Corona-år. Ledelsesopgaven har ændret sig, og der har været ekstraordinært meget at se til for de fleste ledere. Vis forståelse, og udvis samme omsorg for jeres leder, som I gør for hinanden som kolleger.

Der er ikke længere specifikke krav til afstand eller areal i vores lokaler, det anbefales dog fortsat, at Sundhedsstyrelsens seks generelle råd om smitteforebyggelse iagttages:

1. Bliv vaccineret
2. Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
3. Hold afstand
4. Luft ud og skab gennemtræk
5. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
6. Gør rent, særligt overflader som mange rører ved.

Hvis du er på rejse eller trods Udenrigsministeriets anbefalinger planlægger at rejse, bør du være opmærksom på, at man i andre lande med kort varsel kan indføre restriktioner for at forhindre og begrænse udbredelse af smitte med coronavirus/Covid-19. Restriktionerne kan være tvungen karantæne, aflysning af flyafgange, lukning af grænseovergange eller andet.

Sundhedsministeriet har den 5. februar 2021 udstedt bekendtgørelse nr. 182 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af COVID-19.

Som noget nyt er overtrædelser strafsanktioneret med bødestraf.

Skal man som kommunal ansat holde sig hjemme efter hjemkomst fra udlandet?

Du skal som medarbejder i Aalborg Kommune følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger og Sundhedsstyrelsens særlige informationsside om Covid-19, som bliver opdateret løbende.

Fremover sidestilles private ikke-nødvendige rejser med private nødvendige rejser for så vidt angår anbefaling om selvisolation og test ved hjemkomst fra udlandet. Test kan først foretages fire dage efter hjemkomst.

Udenrigsministeriets anbefaling om selvisolation, hvis man har rejst et sted, hvor rejser frarådes, er 10 dage. Disse 10 dage kan forkortes yderligere, hvis man tager en coronatest og får et negativt svar. Isolationen kan brydes ved negativt testsvar foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark. I praksis vil der således blive tale om selvisolation i fem dage, hvis testsvaret foreligger dagen efter testen.

I forhold til nødvendig privat rejse i udlandet, oplyser Udenrigsministeriet følgende: ”Hvis du kommer hjem fra en nødvendig rejse, kan du bestille tid til en COVID-19-test. Du skal bruge dit NemID til at logge ind og bestille tid på www.coronaprover.dk. Testen bør foretages umiddelbart efter hjemkomst til Danmark, men ved korte rejser dog tidligst 4 dage efter udrejsen fra Danmark. Testen foretages af Testcenter Danmark, som har oprettet testcentre over hele landet. Du bør følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer for selvisolation indtil, at du har modtaget et negativt testsvar.

En medarbejder, der har foretaget en nødvendig privat rejse og derfor skal blive hjemme fra arbejde og afvente testsvar efter en sådan udenlandsrejse, har ikke krav på løn i perioden.

Det forhold, at medarbejder i denne situation ikke kan møde på arbejde i den pågældende periode, beror således på private forhold, som er arbejdsgiver uvedkommende.

Der kan i helt særlige tilfælde indgås en lokal aftale i form af hjemmearbejde.

En medarbejder, der har foretaget en ikke-nødvendig rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger og derfor skal blive hjemme fra arbejde i 10 dage/afvente testsvar efter en sådan udenlandsrejse har ikke krav på løn i perioden. 

Der kan i helt særlige tilfælde indgås en lokal aftale i form af hjemmearbejde.

Udenrigsministeriets anbefalinger har til formål at forhindre smittespredning. Kommunale arbejdsgivere bør følge Udenrigsministeriets rådgivning, og udgangspunktet er derfor at kommunale medarbejdere ikke må møde fysisk på arbejde i denne situation.

Nej. Hvis medarbejderen tager på en ferierejse i strid med Udenrigsministeriets rejsevejledning, vil der som udgangspunkt være tale om selvforskyldt sygdom, således at medarbejderen ikke har krav på løn uden sygefraværet.

Nej. Udenrigsministeriet skriver på deres spørgsmål svar til rejsende, at når man udelukkende rejser gennem Sverige (transit) for at komme til eller fra Bornholm, er man ikke omfattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning for Sverige, hvori alle ikke-nødvendige rejser til Sverige frarådes, ligesom man ikke er omfattet af opfordringen til at blive hjemme.

Man kan fortsat tage ophold på egen ødegård el.lign., selvom øvrige ikke-nødvendige rejser fortsat måtte frarådes til den pågældende region i Norden. Hvis man tager ophold på egen ødegård el.lign. er man heller ikke omfattet af opfordringen til at blive hjemme efter hjemrejse.

Udgangspunktet er, at medarbejdere skal møde på arbejde, og at eventuelle pasningsproblemer er arbejdsgiver uvedkommende. Medarbejderne må derfor selv sørge for pasning.

I den situation, hvor institutionen afviser at modtage barnet efter udlandsrejse, gælder reglerne om barns første og anden sygedag ikke.

Hvis rejsevejledningen ændres fra gul til orange under medarbejderens ferie i et givent land, vil opfordringen til at blive hjemme i 10 dage efter hjemkomst ikke være gældende. Medarbejderen opfordres til at lade sig teste.

Medarbejderen bør løbende holde sig opdateret om udviklingen i smittebilledet, der kan variere betydeligt fra region til region. Statens Seruminstitut vil opdatere ugentligt smittetal på regionalt niveau for de fleste EU- og Schengenlande samt UK. Hvis medarbejderen opholder sig i en region, hvor smitteniveauet stiger markant, opfordres medarbejderen til ved hjemkomst at lade dig teste.

Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne om, hvilke personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.

Følgende personer udgør en øget risiko:

• Personer over 70 år og særlig personer over 80 år
• Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme
• Personer med svær overvægt med BMI over 35
• Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom
• Svær hjertekarsygdom
• Svær lungesygdom
• Lungekræft
• Kronisk nyresygdom
• Kronisk leversygdom
• Dårligt reguleret diabetes
• Tilstande med nedsat ernæringstilstand
• Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande
• Fremskreden demenssygdom
• Nedsat immunforsvar pga. sygdomme, immunhæmmende behandling eller transplantation
• Gravide

Hvem skal vurdere, om en medarbejder er i øget risiko?

Det er op til en lægefaglig vurdering, om en medarbejder konkret er i øget risiko. Selvom en person har en sygdom eller tilstand, som anses at kunne medføre øget risiko, så beror det på en konkret og individuel lægefaglig vurdering, om en given patient skønnes at være ude af stand til at møde på arbejde. I den konkrete og individuelle vurdering inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave.

Kan medarbejdere, som er i øget risiko, være fysisk til stede på arbejdspladsen?

Ja, det er udgangspunktet. Personer i øget risiko behøver i udgangspunktet ikke at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra. Det gælder også, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker. Medarbejdere i øget risiko skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko. Det betyder, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller som har COVID-19. I sådanne tilfælde skal medarbejderne flyttes til andre opgaver, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.

Gælder der særlige forholdsregler for medarbejdere i øget risiko?

Anbefalingen er at alle, herunder også personer i øget risiko, følger de normale forholdsregler for infektioner. Medarbejdere i øget risiko kan foretage sig det samme, som de kunne før COVID-19 epidemien. De kan altså tage på arbejde, når de følger Sundhedsstyrelsens forholdsregler.

Overordnet skal man:

• Forebygge kontaktsmitte ved at sørge for ekstra god hygiejne fx ved at være særlig opmærksom på håndhygiejne
• Forebygge dråbesmitte ved at holde afstand og fx også bede andre om at gøre det, og begrænse situationer hvor man udsættes for smitte ved fx at undgå samvær med personer, som har symptomer, der kunne være COVID-19

Derudover har Sundhedsstyrelsen anbefalinger for, hvordan man som medarbejder forholder sig, når man er i øget risiko.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

• Ekstra god hygiejne. Fx skal man bruge egne redskaber fx telefon, tablet, drikkedunk, rengøre dem ofte og ikke dele dem med andre.
• Begrænse mulig udsættelse for smitte, fx være opmærksom på ikke at omgås med personer, der har symptomer, der kunne være CO-VID-19.

Vil der være medarbejdere, som er i øget risiko, der ikke skal komme fysisk på arbejde?

Ja, der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge ikke bør møde fysisk på arbejdspladsen. Disse medarbejdere vil kunne anvises arbejde, hvor der sikres afstand og hygiejne eller alternativt opgaver, som løses hjemmefra. Ved tvivl om, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kan anvises, kan medarbejderens læge inddrages.

Hvad er fremgangsmåden, hvis en medarbejder er i tvivl, om vedkommende er i øget risiko, og om han/hun skal komme på arbejde?

Hvis en medarbejder er bekymret for at møde på arbejde på grund af en lidelse, skal medarbejderen kontakte sin leder. Det kan være, at medarbejder er i tvivl om, hvorvidt man er i øget risiko. Arbejdsgiver kan bede om lægelig dokumentation for, at en medarbejder er i øget risiko.

Det er udgangspunktet, at medarbejderen skal gå på arbejde, selv om vedkommende er i øget risiko, hvilket arbejdsgiveren skal oplyse medarbejderen om. 

Skal medarbejdere, som deler husstand med en person i øget risiko gå på arbejde?

Ja, som udgangspunkt. Medarbejdere, som deler husstand med en person, der er i øget risiko, kan i udgangspunktet godt gå på arbejde. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Medarbejdere, som deler husstand med en person i øget risiko, skal i sit arbejde ikke have kontakt med borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal medarbejderen flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko. Det kan fx være relevant for medarbejdere i ældresektoren, som passer ældre borgere, der er smittet med COVID-19.

Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til en medarbejder, som mener, at han/hun ikke skal komme på arbejde, fordi medarbejderen deler husstand med en person i øget risiko?

Hvis en medarbejder mener, at udgangspunktet om, at vedkommende skal komme på arbejde, bør fraviges, må medarbejderen tage kontakt til den læge, som behandler personen i øget risiko, som medarbejderen deler husstand med.

I den situation, hvor en medarbejder efter en lægefaglig vurdering ikke må komme fysisk på sin arbejdsplads, kan arbejdsgiver via en mulighedserklæring gå i dialog med den pårørendes læge om, hvilke opgaver medarbejderen så kan varetage og hvorhenne. Hvis medarbejderen ikke må komme på nogen arbejdspladser i kommunen, uanset hvilke opgaver der kan tilbydes, kan arbejdsgiver undersøge, om medarbejderen meningsfuldt kan løse opgaver hjemmefra.

Gælder der noget særligt for gravide?

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu ikke længere at gravide i sundheds-, social -og ældresektoren eller i dagtilbud med 0-6-årige omplaceres eller fraværmeldes, uanset om personen er vaccineret eller ej. Dette skyldes, at alle på 12 år og derover er inviteret til vaccination mod COVID-19 (herunder også gravide), og mange har taget imod tilbuddet. Den højere vaccinationstilslutning i befolkningen giver lavere risiko for at blive smittet med COVID-19. Arbejdspladsen bør dog altid gå i dialog med personen i øget risiko om, hvordan et sikkert arbejdsmiljø opretholdes ift. smitteforebyggelse.

Smittefrihed

Generelt kan alle betragtes som smittefri fra 48 timer efter symptomophør, uanset om de har mistænkt eller bekræftet COVID-19, og uanset sygdomsforløb.

Mistanke om COVID-19

Mistanke om COVID-19 bør opstå ved alt fra milde symptomer på både øvre og nedre luftvejsinfektion og til svær nedre luftvejsinfektion. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed.

Da de fleste personer med COVID-19 vil få milde symptomer, som kan forventes at svinde spontant inden for 4 -6 dage uden behov sygehusbehandling, prioriteres sundhedsvæsenets ressourcer til udredning (herunder tests) og behandling til patienter med moderat til alvorligt forløb af COVID-19 samt til sårbare grupper og personer med kritiske funktioner.

Kan medarbejdere blive væk fra arbejdet pga. bekymring for at blive smittet med COVID-19?

Medarbejdere må ikke undlade at tage på arbejde, fordi de er bekymret for at blive smittet med COVID-19.

Hvis bekymringen skyldes, at man tilhører en øget risiko, hvor man er særligt udsat for at blive alvorligt syg, hvis man smittes med COVID-19, bør medarbejderen gøre sin arbejdsgiver opmærksom herpå og kontakte sin læge.

Hvem er nære kontakter?

Du er en nær kontakt, hvis du opfylder mindst et af følgende tre kriterier:

• Du bor sammen med en smittet person
• Du har haft direkte fysisk kontakt for eksempel krammet en smittet person, eller en person med COVID-19 har hostet eller nyst på dig
• Du har været tættere end en 1 meter på en smittet person i mere end 15 minutter, eksempelvis hvis du har været i en samtale med personen.

Man er ikke nær kontakt i de situationer, hvor man har været tæt på eller bor sammen med en, som er identificeret nær kontakt. Det er først, hvis personen testes positiv for COVID-19, at man kan blive defineret som nær kontakt.

Hvornår skal en medarbejder, der er nær kontakt til en COVID-19 smittet, selvisoleres?

Hvis medarbejderen ikke er færdigvaccineret, skal medarbejderen straks gå i selvisolation og testes på 4.- og 6.- dagen efter, medarbejderen sidst var i nær kontakt med den smittede person.

Hvis medarbejderen er færdigvaccineret eller tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder, så behøver medarbejderen ikke at gå i selvisolation. Medarbejderen skal dog fortsat blive testet på 4.- og 6.- dagen efter, at medarbejderen sidst var i nær kontakt med den smittede person.

Nære kontakter, som tester positiv for eller udvikler symptomer på COVID-19, skal straks gå i eller fastholde selvisolation.

Hvis medarbejderen har et positivt testresultat og der er sygdomssymptomer på COVID-19, tilrådes selvisolation i 48 timer efter symptomophør.

Hvis medarbejderen har et positivt testresultat, men der ikke er sygdomssymptomer på COVID-19, skal medarbejderen selvisolere sig indtil 7 dage efter testen blev foretaget.

Hvordan tages der stilling til, om det er muligt at opretholde selvisolation i en husstand?

Dette skal afklares i samtale med egen læge, når den syge i husstanden får besked om testresultatet.

På arbejdsgivers opfordring, må medarbejderen herefter forelægge arbejdergiver denne afklaring.

Test i forbindelse med smitteopsporing

I forbindelse med den nye teststrategi fra regeringens side, vil sundhedsmyndighederne fremover afdække smittekæder. Regeringen ønsker at opspore smittekæderne aktivt ved at teste alle personer, der har været i kontakt med en person, der er konstateret smittet med Covid-19.

Derfor er det forventningen, at der vil være ansatte i Aalborg Kommune, som enten gennem privatlivet eller arbejdslivet har været i kontakt med en Covid-19 smittet, hvorfor vedkommende skal testes som led i regeringens opsporing af smittekæder.

Da smittesporing er et yderst vigtigt redskab i begrænsningen af smittespredning og dermed en samfundsopgave, så ønsker Aalborg Kommune at støtte op om dette initiativ, hvorfor der gives frihed med løn til testningen.

En medarbejder, der er nær kontakt til en Covid-19 smittet, og derved skal have foretaget en test, skal ikke møde ind på arbejde efter test, men følge sundhedsmyndighedernes anbefaling om selvisolation. Ved selvisolation skal medarbejderen arbejde hjemmefra, såfremt det er muligt.

Sundhedsstyrelsen anfører følgende om gennemførelse af test af nær kontakt:

”1. test:

Book tid til første test tidligst 4 dage efter, at du sidst var i nær kontakt med den smittede. Hvis du løbende har nær kontakt med en smittet, f.eks. fordi I bor sammen og personen ikke har mulighed for at isolere sig, eksempelvis et barn, skal du booke tid til første test hurtigst muligt efter, at personen er smittefri, dvs. 48 timer efter at personens symptomer er forsvundet eller 7 dage efter personens test blev taget, hvis personen ikke har symptomer.

2. test:

Book tid til anden test 2 dage efter den første test. Hvis der er gået mere end 6 dage efter, at du sidst var i nær kontakt med den smittede, skal du ikke have to tests og behøver kun at booke tid til første test.

Hvis der er gået mere end 14 dage, siden du var i nær kontakt med den smittede, skal du ikke testes. ”

Frivillig test

Et led i den nye teststrategi er ligeledes markant øget testning bredt i befolkningen, således alle voksne borgere får mulighed for selv at bestille tid til en COVID-19 test i de hvide testtelte i hele landet.

I dette tilfælde er udgangspunktet, ligesom med andre lægebesøg mv., at en test bør ske uden for arbejdstid. Hvis testen ikke kan foretages uden for arbejdstid, kan der gives tjenestefrihed. I et sådant tilfælde, skal medarbejderen møde ind før og efter test.

Har en medarbejder, der er nær kontakt til en smittet ret til løn ved selvisolering indtil negativt resultat af 1. test?

Ja, medarbejdere som er ”nær kontakt” til en smittet - sendes hjem med løn, da der er risiko for at smitte borgere eller kolleger.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

Har en medarbejder ret til løn, hvis (eget) barn bliver sendt hjem fra dagtilbud/skole, fordi barnet har symptomer, der giver mistanke om smittet med COVID-19?

Et barn, der får symptomer på COVID-19, skal hurtigst muligt hjem i selvisolation. Isolation i hjemmet bør opretholdes indtil 48 timer efter, at symptomer er ophørt.

En medarbejder (forælder), der bliver hjemme hos børn, som ikke kan være alene under selvisolering, er omfattet af reglerne om løn efter reglerne om barns 1. og 2. sygedag.

Såfremt barnets sygdom strækker sig længere end to sygedage, opfordrer KL til, at arbejdsgiver søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden.

Det er først, når barnet er testet positiv med COVID-19, at medarbejderen (forælder) bliver omfattet af retningslinjerne om nære kontakter. Efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan medarbejderen møde på arbejde, så længe barnet ikke er konstateret smittet med COVID-19.

Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn bliver sendt hjem fra dagtilbud/skole, fordi barnet er nær kontakt til et andet barn, som er konstateret smittet med COVID-19?

Medarbejderen (forælder) er ikke nær kontakt i denne situation. Eget barn er ikke sygt/konstateret smittet. Medarbejderen kan møde på arbejde.

KL opfordrer til, at arbejdsgiver efter behov søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden.

Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn ikke er nær kontakt, men skal testes som led i screeningsprogrammet?

Børn, der testes som en del af screeningen, og som er uden symptomer på COVID-19, skal blive hjemme. De må først møde i dagtilbud/skole, hvis det første testsvar er negativt.

Man kan vælge ikke at teste børn under 12 år uden symptomer, da det kan opleves ubehageligt for dem. Hvis forældre vælger ikke at få deres børn testet, skal børnene holdes hjemme i 7 dage efter hjemsendelse. Hvis barnet udvikler symptomer i denne periode, holdes de hjemme, til de har haft to dage uden symptomer. Børn, der testes, kan komme i skole/dagtilbud igen, når der foreligger ét negativt prøvesvar.

En medarbejder (forælder) der er hjemme hos barn, der venter på test/testsvar i denne situation, har ikke ret til fravær med løn, da barnet ikke er sygt, og medarbejder ikke er defineret som nær kontakt.

KL opfordrer til, at arbejdsgiver efter behov søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af, at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden.

Hvad gælder, hvis en medarbejder er eksponeret for smitte over en længere periode?

Der vil være nogle nære kontakter, som løbende er blevet eksponeret for smitte, og hvor eksponeringstidspunktet derfor ikke kan fastsættes præcist.

Det kan fx være tilfældet, hvor en person er smittet i en husstand, og hvor medarbejder som husstandsmedlem dagligt har haft tæt og fysisk kontakt til den smittede person.

Retningslinjerne angiver testinterval i forhold til om eksponeringen ophører eller ikke ophører:

Hvis eksponeringen ophører, som følge af, at personen der er smittet selvisolerer, anbefales følgende testinterval for de nære kontakter (medarbejderen):

Én test hurtigst muligt.
Herefter følges det generelle testinterval for nære kontakter, dvs. yderligere to tests på hhv. dag 4 og dag 6 efter ophør af eksponering, med mulighed for ophør af selvisolation ved negativ test på dag 4.
Hvis eksponeringen ikke ophører, og den løbende eksponering fortsætter, fx hvis en medarbejder (forælder) passer og isolerer sig med et smittet barn i sygdomsperioden, anbefales følgende testinterval til den nære kontakt:

Én test hurtigst muligt.
Endnu en test, når den smittede person har haft 48 timer uden symptomer.
Hvis den smittede person er asymptomatisk, anbefales én test 7 dage efter den smittede person blev testet (og ikke 7 dage efter modtaget testsvar).

Det gælder for begge situationer, at man skal blive i selvisolation efter den første, hurtige test, også selvom den er negativ. Den første test bør tages hurtigst muligt for at opspore og påvise evt. smitte i husstanden fx i tilfældet med en asymptomatisk forælder, der går i selvisolation med sit syge barn.

De følgende tests er for at sikre, at den første test ikke er taget for tidligt, og at virus derfor endnu ikke kunne påvises.

Det gælder fortsat, at medarbejder har ret løn i de to situationer i perioden, hvor medarbejderen skal opretholde selvisolation. Arbejdsgiver har ret til sygedagpengerefusion.

Hvis en asymptomatisk nær kontakt tidligere har været smittet med ny coronavirus, anbefales det, at den nære kontakt kun testes og iværksætter selvisolation, hvis det er mere end 8 uger siden, den positive test blev foretaget.

Fri til vaccination

Aalborg Kommune støtter op om aktiviteten og følger KL´s anbefalinger om, at arbejdsgiver udviser fleksibilitet.

Det betyder, at den enkelte arbejdsplads udviser fleksibilitet ift. afspadsering eller tjenestefri uden løn, hvis tjenesten tillader det. Der vil altså være tale om fritid, hvor der ikke betales økonomisk kompensation, uanset om vaccinationstidspunktet ligger indenfor eller udenfor arbejdstid.

Personer der er vaccineret og efterfølgende bliver ”nær kontakt”

Vaccinerede personer, der defineres som nære kontakter, skal testes jf. programmet for nære kontakter. Hvis den vaccinerede udvikler symptomer forenelige med COVID-19 inden for 14 dage efter eksponering, bør vedkommende betragtes som mistænkt smittet, og der bør tages de samme foranstaltninger som normalt, herunder selvisolation.

Vaccinerede personer, der identificeres som nære kontakter kan undlade at selvisolere, hvis de opfylder nedenstående kriterier:

• Er færdigvaccineret (dvs. 14 dage efter 2. vaccination, uanset vaccine)
• Er asymptomatiske (dvs. personen ikke har haft symptomer på COVID-19 siden eksponering) 

Vaccinerede personer i øget risiko

Den øgede beskyttelse ved vaccination gør at færdigvaccinerede personer i øget risiko:

• I større omfang kan være sammen med den nærmeste familie eller nære venner
• Kan i større omfang have fysisk kontakt med familie og nære venner fx give et kram eller holde i hånden
• Kan deltage i aktiviteter med flere mennesker fx gå til fritidsaktiviteter
• Kan benytte offentlig transport og handle ind, uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at færdigvaccinerede (dvs. 14 dage efter 2. vaccination, uanset vaccine) personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes. Vaccinerede personer i øget risiko for et alvorligt forløb bør dog fortsat ikke varetage funktioner, hvor deltagelse i pleje, omsorg eller behandling af eller tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19 udgør størstedelen af arbejdet.

Fx bør vaccinerede personer i øget risiko for nuværende, fortsat ikke varetage funktioner i en akutmodtagelse eller på et COVID-19 afsnit, hvor COVID-19 patienter må forventes at udgøre en større andel af patientpopulationen. Modsat kan en vaccineret person i øget risiko godt deltage i pleje, omsorg eller behandling af eller tæt kontakt med patienter på andre afdelinger på et sygehus, af borgere i hjemmeplejen mv. hvor andelen af personer der er mistænkt for COVID-19, anses for at være lille.

Særligt for gravide

Færdigvaccinerede gravide kan som udgangspunkt undtages for omplacering og/eller hjemsendelse fra graviditetsuge 28+0. Ud fra et forsigtighedsprincip bør gravide ikke varetage patientrettede behandlings- eller plejeopgaver i akutmodtagelse, COVID-19 afsnit eller lignende, ligesom det gælder øvrige færdigvaccinerede personer i øget risiko. Den gravides partner behøver ikke at blive omplaceret hvis enten de selv eller den gravide er færdigvaccineret, heller ikke selvom de arbejder på COVID-19 afsnit eller akutmodtagelse mv. Der kan være særlige individuelle faktorer, der sætter den gravide i særlig risiko på trods af færdigvaccination. Det vil derfor være relevant at foretage en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor det anbefales, at medarbejderens egen læge inddrages i beslutningen om, hvad den færdigvaccinerede gravide kan og må. På den måde sikrer arbejdsgiver, at rette beslutning bliver truffet for den enkelte inden for den ramme, der er givet af Sundhedsstyrelsen.

Hvis positivt testresultat og medarbejder er uden symptomer på covid-19, skal medarbejder selvisolere sig i indtil 7 dage efter testen blev foretaget

Medarbejder sygemeldes med løn. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

Har medarbejder, der er testet positiv med covid-19 uden symptomer ret til fravær med løn?

Ja. Det anbefales, at medarbejder ikke møder på arbejdspladsen grundet smitterisiko. Medarbejdere sygemeldes med løn. Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

Det kan i stedet aftales, at medarbejder arbejder hjemme, hvis opgaver og funktion er egnet hertil.

Har en medarbejder ret til fravær med løn, hvis (eget) barn bliver testet positiv for COVID-19?

Et barn, der testes positiv, skal selvisolere sig hjemme. For større børn/unge kan det være muligt at selvisolere sig uden, at det er nødvendigt, at en forælder selvisolerer sig sammen med barnet.

Man regnes også for at være smittet, hvis man testes positiv for COVID-19, selvom man ikke har symptomer. Den smittede uden symptomer skal blive hjemme i 7 dage, efter testen er taget og antages herefter for at være smittefri. Hvis den smittede undervejs, i de 7 dage, udvikler symptomer på COVID-19, skal den pågældende blive hjemme indtil 48 timer efter, symptomerne er ophørt.

Når medarbejderen (forælder) er selvisoleret sammen med eget barn, er forælderen nær kontakt til en smittet (barnet).

Sundhedsstyrelsen anfører følgende om gennemførelse af test af nær kontakt:

”1. test:

Book tid til første test tidligst 4 dage efter, at du sidst var i nær kontakt med den smittede. Hvis du løbende har nær kontakt med en smittet, f.eks. fordi I bor sammen og personen ikke har mulighed for at isolere sig, eksempelvis et barn, skal du booke tid til første test hurtigst muligt efter, at personen er smittefri, dvs. 48 timer efter at personens symptomer er forsvundet eller 7 dage efter personens test blev taget, hvis personen ikke har symptomer.

2. test:

Book tid til anden test 2 dage efter den første test. Hvis der er gået mere end 6 dage efter, at du sidst var i nær kontakt med den smittede, skal du ikke have to tests og behøver kun at booke tid til første test.

Hvis der er gået mere end 14 dage, siden du var i nær kontakt med den smittede, skal du ikke testes. ”

Hvis medarbejderens (forælder) første test er negativ, og medarbejderen (forælder) ikke har nogen symptomer på COVID-19, behøver medarbejderen ikke længere blive hjemme. Hvis medarbejderen (forælder) skal have taget 2 tests, er det vigtigt, at den 2. test foretages, også selvom den første test er negativ for at være sikker på, at medarbejderen (forælder) ikke er smittet.

Medarbejderen har ret til løn indtil negativt resultat af 1. test, hvorefter medarbejderen kan komme på arbejde – også selv om medarbejderen skal have taget test nr. 2.

Arbejdsgiver har ret til refusion fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens § 53b, stk. 1.

Er det berettiget, at arbejdsgiver registrerer og videregiver oplysninger om COVID-19?

Datatilsynet har den 5. marts 2020 bl.a. udtalt,

”…at en arbejdsgiver inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne i vidt omfang kan registrere og videregive oplysninger, der ikke er så konkrete og specifikke, at de kan anses for helbredsoplysninger, når situationen nødvendiggør det. Det kunne f.eks. være:

• at en ansat er hjemvendt fra et såkaldt ”risikoområde”
• at en ansat er i hjemmekarantæne (uden nærmere at angive årsagen)
• at en ansat er syg (uden nærmere at angive årsagen)

Efter omstændighederne vil det også være berettiget, at arbejdsgiveren registrerer og videregiver oplysninger, der må anses for helbredsoplysninger, f.eks. at en medarbejder er smittet med ny coronavirus. Hensynet her kan fx være, at ledelsen og kollegaer kan træffe de nødvendige forholdsregler.

Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at registreringen eller videregivelsen skal være saglig, ligesom de oplysninger, der registreres og videregives, skal begrænses til det nødvendige. Arbejdsgiveren bør derfor overveje:

• om der er en god grund til at registrere eller videregive de pågældende oplysninger
• om det er nødvendigt at specificere oplysningerne, herunder om formålet kan opnås ved at ”fortælle mindre”
• om det er nødvendigt at nævne navne – f.eks. navnet på den person der er smittet og/eller i hjemmekarantæne”

Må man spørge om en medarbejder har COVID-19?

Udgangspunktet er, at arbejdsgiver ikke må spørge om årsagen til medarbejderens sygefravær. Da covid-19 er en meget smitsom sygdom, er det hensigtsmæssigt, at medarbejderen på eget initiativ oplyser, hvis der er tale om sygdom på grund af COVID-19 eller mistanke om det. Af samme hensyn er det også hensigtsmæssigt, at medarbejder oplyser om hhv. positivt og negativt testresultat for covid-19.

Feriehindring?

Det er ikke en feriehindring, at man ikke kan gennemføre en planlagt rejse, fordi landet har indrejserestriktioner eller Udenrigsministeriet har frarådet rejser til området/landet.

Hvis medarbejderen i sin ferie skal i karantæne og isolation grundet sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så er det sidestillet med en feriehindring, og derved er der karensdage og evt. erstatningsferie.

Der kan dog udføres arbejde under karantænen/isolationen afhængig af arbejdets karakter og selvfølgelig afhængig af, hvorvidt man har symptomer eller ej. Medarbejderen kan godt vælge at fastholde sin ferie alligevel, men kun hvis lønmodtager selv ønsker det.

Kan man inddrage planlagt ferie og i givet fald med hvilket varsel?

Når ferien først er fastlagt, kan den som udgangspunkt ikke ændres, medmindre det aftales. I helt særlige undtagelsestilfælde har arbejdsgiver mulighed for at ændre planlagt ferie, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

• Der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn

• Den opståede situation er upåregnelig for arbejdsgiveren

• Det skal være nødvendigt at ændre ferien for netop denne medarbejder

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at bestemmelsen kan finde anvendelse i denne særlige situation med COVID-19, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.  

Det betyder, at der skal være tale om en konkret vurdering i forhold til kommunens drift og behovet for den konkrete lønmodtager. Et eksempel kunne være inddragelse af ferie for sundhedspersonale, som er nødvendige for at løse opgaver i forbindelse med COVID-19. 

Medarbejderen har ret til at få erstattet et eventuelt tab som følge af inddragelse af ferien. 

Får medarbejdere, som er syge med COVID-19, løn under fraværet?

Ja.

Kan arbejdsgiver kræve dokumentation for, at medarbejder er syg?

Ja. Arbejdsgiver kan i overensstemmelse med de sædvanlige regler bede om dokumentation for medarbejderens sygdom. Arbejdsgiver kan også bede om dokumentation for, at en medarbejder tilhører en særlig risikogruppe, for hvem der skal tages særlige hensyn under COVID-19. Se mere om borgere i særlige risiko på coronasmitte.dk

Barns 1. og 2. sygedag

Overenskomstens regler om barns 1. og 2. sygedag gælder fortsat. Pasning af syge børn er medarbejderens ansvar, også i tilfælde af COVID-19-smitte hos barnet.

Skulle der opstå situationer, hvor barnets sygdom strækker sig længere end to sygedage, opfordres til, at man søger at finde løsninger sammen med medarbejderen ved fx at aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

I tilfælde af at medarbejderen har afviklet al form for frihed, og at hjemmearbejde ikke er en mulighed for den pågældende medarbejder, kan der som vanligt gives tjenestefri uden løn i perioden. 

HVIS EN MEDARBEJDER BLIVER SYG EFTER VACCINATION

Der er ikke refusion fra første fraværsdag, hvis medarbejderen bliver sygemeldt med Covid-19 lignende symptomer i forlængelse af vaccination.

Fraværet indberettes som normalt med lønart 790 (Sygdom) 

HVIS EN MEDARBEJDER ER SMITTET MED COVID-19 ELLER OPLEVER COVID-19 RELATERET SYMPTOMER 

Medarbejderen selvisolerer sig indtil 48 timer efter seneste symptomer eller til medarbejderen modtager et negativt testresultat.

Der er ikke refusion fra første fraværsdag, hvis medarbejderen bliver sygemeldt med Covid-19 eller lignende symptomer. 

HVIS EN MEDARBEJDER ER SMITTET MED COVID-19 UDEN SYMPTOMER 

Medarbejderen skal selvisolere sig indtil 7 dage efter testen blev foretaget.

Fraværet fra medarbejderen modtager positivt testresultat til 7 dage efter testen blev taget, skal indberettes med lønart 790 (Sygdom).

Der er ikke refusion fra første fraværsdag, hvis medarbejderen bliver sygemeldt med Covid-19 eller lignende symptomer.

HVIS EN MEDARBEJDER, SOM LED I STPS (STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED) SMITTEOPSPORING, UDPEGES SOM NÆR KONTAKT TIL EN PERSON SMITTET MED COVID-19. UDPEGNING AF NÆRE KONTAKTER KAN SKE VED HENVENDELSER FRA FORSKELLIGE STEDER, F.EKS. DIREKTE FRA DEN SMITTEDE, VIA SMITTESTOP-APPEN, SKOLEN ELLER ANDRE

Medarbejderen skal i selvisolation og testes på dag 4 og dag 6.  Hvis ikke der er mulighed for hjemmearbejde, skal fraværet indberettes med lønart 760 (Tjenestefri med løn).

Der er ikke ret til refusion fra første fraværsdag.

Selvisolation skal fastholdes indtil 2. negative testsvar.

HVIS EN MEDARBEJDER HAR VÆRET I NÆR KONTAKT MED EN PERSON, SOM ER MISTÆNKT FOR AT VÆRE SMITTET MED COVID-19

Hvis der ikke er påvist smitte med Covid-19, skal medarbejderen tage på arbejde som vanligt – og ingen fraværsindberetning foretages.

HVIS EN MEDARBEJDER ER I ØGET RISIKO FOR ET ALVORLIGT SYGDOMSFORLØB 

Hvis medarbejderen af lægen vurderes til ikke at kunne møde på arbejde eller arbejde hjemme, skal fraværet indberettes med lønart 760 (Tjenestefri med løn) samt S i bemærkningsfeltet.

Dette kræver en underskrevet arbejdsgivererklæring samt lægelig dokumentation. Derudover skal lønkontoret have besked om forløbet for at kunne søge refusion.

Ovenstående gælder frem til 31. august 2021.

HVIS MEDARBEJDEREN ER PÅRØRENDE TIL EN I ØGET RISIKOOMRÅDE 

Hvis medarbejderen af lægen vurderes til ikke at kunne møde på arbejde eller arbejde hjemme, skal fraværet indberettes med lønart 760 (Tjenestefri med løn) samt P i bemærkningsfeltet.

Dette kræver en underskrevet arbejdsgivererklæring samt lægelig dokumentation. Derudover skal lønkontoret have besked om forløbet for at kunne søge refusion.

Ovenstående gælder frem til 31. august.

HVIS EN IKKE-VACCINERET MEDRARBEJDER ER GRAVID (FRA fulde 28. GRAVIDITETSUGE (28+0)) 

Gravide ikke-vaccinerede medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings- pleje eller omsorgsopgaver, fra fulde graviditetsuge 28 (28+0) omplaceres til andet ikke-borgernært arbejde.

Hvis det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke-borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer ol. og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

Fraværet skal indberettes med lønart 780 samt COVID-19 i bemærkningsfeltet.

Vær derudover opmærksom på at ændre startdatoen på medarbejderens barselssag, til fire uger før forventet fødsel.

HVIS MEDARBEJDERS BARN ER SYG MED COVID-19 RELATERET SYMPTOMER

Reglerne om barns 1. og 2. sygedag er gældende. Fraværet indberettes således:

• Barns 1. sygedag: Lønart 910
• Barns 2. sygedag: Lønart 929

HVIS MEDARBEJDERS BARN UNDER 14 ÅR HJEMSENDES SOM FØLGE AF SMITTETILFÆLDE I SKOLE, DAGTILBUD ELLER INSTITUTION

En medarbejder, der får tjenestefri uden løn, fordi medarbejderen ikke kan arbejde hjemmefra, ikke har omsorgsdage eller afspadsering og ikke afvikler ferie, vil kunne ansøge om barselsdagpenge, hvis medarbejderen opfylder betingelserne herfor.

Dette kræver en underskrevet arbejdsgivererklæring samt dokumentation fra dagtilbud, skole eller institution på, at barnet er sendt hjem og hvor længe.

Perioden uden løn indberettes med lønart 750 (Tjenestefri uden løn) samt et B i bemærkningsfeltet.

Ordningen er forlænget, så forældre tilsammen kan få op til 10 dage pr. barn i perioden 1. januar 2021 til og med 30. juni 2021.

HVIS MEDARBEJDERENS BARN ER SMITTET MED COVID-19 

Medarbejderen vil være at betegne som nær kontakt. Medarbejderen skal i selvisolation og testes på dag 4 og dag 6. Hvis ikke der er mulighed for hjemmearbejde, skal fraværet indberettes med lønart 760 (Tjenestefri med løn).

Selvisolation skal fastholdes indtil 2. negative testsvar.