PCR-test af borgere på plejehjem, botilbud og akuttilbud
Gældende for
Testenheden.
Situation
I forbindelse med generel forebyggelse af smittespredning med COVID-19 er test et vigtigt redskab. Borgere på plejehjem, botilbud og akuttilbud kan have vanskeligt ved at benytte de nationale testcentre, hvorfor test i stedet tilbydes direkte i borgerens bolig.
Formål
At sikre, at testmedarbejdere er i stand til at pode med PCR-test til borgere samt udføre podning fagligt korrekt under hensyntagen til håndtering af data og infektionshygiejne.
Samtykke
Inden testteamet møder for at teste borgeren, har medarbejderen, på det enkelte tilbud, sikret, at der er indhentet samtykke til test.
Testpersonen skal informeres om følgende:
- Testen er frivillig
- Kontraindikationer
- Hvordan testen udføres
- Mulige forbigående bivirkninger
- Kortvarigt ubehag
- Generende fornemmelse i svælget
- Hoste
- Kløe lokalt i svælget
- Hvordan gives svar på testen – testsvar vil fremgå af www.sundhed.dk og personalet på tilbuddet kan efter aftale hjælpe med at tilvejebringe testsvar
- Deling af data med SSI
Afhentning af testmateriale
Til testkit hører følgende som udleveres af Testcenter Danmark:
- Rør med matrixkode
- Rags til prøverør
- Vatpinde
- Spatler
- Små plastikposer
- Pudsbækner
Bestilling af testkit sker direkte til Region Nordjylland, på baggrund af aktuelt forbrug. Testkit bestilles senest torsdag, hver uge, til afhentning efterfølgende mandag.
Testkit afhentes her hver mandag:
Vaccinationscenter Danmark, Håndværkervej 24 C, 9000 Aalborg.
Registrering af test
Du skal indtaste alle relevante oplysninger om test af den enkelte testperson i webreq.
Nødprocedure
Se beskrivelse af nødprocedure her.
Klargøring til test
Det enkelte tilbud stiller en medarbejder til rådighed, der sørger for følgende:
- Sikrer at der er indhentet samtykke til test – og at det er registreret i Cura
- Sikrer at det gule sygesikringskort er klar
- Tager imod testteamet og anviser lokale, hvor testmedarbejderne kan gøre klar til test, hvis det kun er en enkelt borger, der skal testes, kan klargøring ske her
Proces for PCR-podning
Det enkelte tilbud stiller en medarbejder til rådighed, der sørger for følgende:
- Følger testteamet til de personer der skal testes
- Sikrer registrering af test i Cura
Testteamet udfører selve podningen og registreringen.
- Instruktion i svælgpodning
- Instruktion til brug af rør med matrixkode
- HUSK at knække vatpinden korrekt og at den kommer helt ned i bunden af prøverøret
Hvis du taber det lille låg til prøverøret på gulvet, skal det smides ud. I stedet tages et rent låg fra et nyt prøverør.
Korrekt knæk af vatpinden
Det er yderst vigtigt, at man knækker vatpinden af som anvist aht. den senere behandling af podningen.
Hvis man ikke knækker vatpinden korrekt eller får den helt ned i bunden af glasset, skal man tage en ny podning, hvor vatpinden er knækket af korrekt
- Hæld den forkerte vatpind ud af prøverøret
- Foretag en ny podning
- Knæk den nye vatpind af i prøverøret – der kan kun kan scannes et prøverør ind for den samme person pr. dag
Se mere her: Derfor skal vatpinden knækkes korrekt
Pakning af podninger inden aflevering
Inden prøverne afleveres til analyse, skal de pakket i rags og/eller 4 liters gennemsigtig pose
- Hver rag eller pose skal være mærket med fortrykt label:
- Dato
- Kommune
- Tidsinterval
- Antal prøveglas – max. 94 i hver rag/pose.
- Podningerne skal på køl inden for 3 timer efter de er taget.
- Podningerne skal opbevares ved 4-10oC
- Testene skal altid transporteres og afleveres i de godkendte transportkasser, pakket ind i bobbelplasten
- Desinfektion i forbindelse med svælgpodning
Aflevering af podninger
Testmedarbejderne afleverer de pakkede podninger til Vaccinationscenter Danmark på Håndværkervej 24C, 9000 Aalborg.
Podninger afleveres dagligt inden kl. 16.00.
Ved ankomsten til Vaccinationscenteret kontaktes Vagten – tlf. står på porten.
Behov for førstehjælp
Der kan i meget sjældne tilfælde opstå behov for relevant førstehjælp:
- Besvimelse: Personer, der podes, kan i meget sjældne tilfælde reagere ved svimmelhed eller direkte besvimelse. Her lægges personen roligt ned, og der tages kontakt til tilbuddets medarbejder.
Ved mindste tvivl omkring eventuelle akut opståede tilstande, som opstår grundet podningen, kontaktes læge, lægevagt eller alarmcentral 1-1-2.
Uventede hændelser og fejl skal indberettes som UTH. Enten via www.dpsd.dk (formularen for sundhedspersoner) eller på direkte link:
https://dpsd.csc-scandihealth.com/Form/PublicSubmission.aspx?form=DPSD_Public
Du kan altid tage kontakt til den sundhedsfagligt ansvarlige sundhedsplejerske for sparring og opfølgning.
HUSK tavshedspligten
Fortrolighed er en forudsætning omkring oplysninger en testmedarbejder får kendskab til via podning af testpersoner. For alle personer, der har virke i kommuner, gælder en tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger.
Derudover er testmedarbejderen også underlagt gældende retningslinjer for informationssikkerhed i den enkelte kommune, herunder f.eks. GDPR og krav om ikke uberettiget at tilgå fortrolige oplysninger om personer, der ikke er en behandlingsmæssig relation til.
Uberettiget fremsøgning eller videregivelse af fortrolige oplysninger kan medføre strafansvar, ligesom det også kan have ansættelsesretslige konsekvenser for testmedarbejderen.
Tavshedspligten er beskrevet i medarbejderens ansættelsesbrev eller tillæg hertil, og ved accept af dette, anerkender testmedarbejderen at ville overholde tavshedspligten.
Værnemidler
Værnemidler består hos testmedarbejdere af:
- Almindelig ren beklædning – der stilles arbejdsdragt til rådighed
- Langærmet kittel – skal dække arbejdsdragten til midt på knæet og skal slutte tæt mellem handske og ærmemanchet
- Skiftes mellem hver borger, hvis borger er i isolation
- Kan bruges til at teste flere borgere, hvis borger ikke er i isolation
- Skiftes mellem hver afdeling, hvis der udføres test af borgere, som IKKE er i isolation, i flere afdelinger/grupper på det samme tilbud
- Skal skiftes ved synlig forurening
- Visir eller beskyttelsesbriller – vær opmærksom på, at visiret dækker i alle arbejdsstillinger
- Skiftes mellem hver borger, hvis borger er i isolation
- Kan bruges til at teste flere borgere, hvis borger ikke er i isolation
- Skiftes mellem hver afdeling, hvis der udføres test af borgere, som IKKE er i isolation, i flere afdelinger/grupper på det samme tilbud
- Skal skiftes ved synlig forurening
- Mundbind
- Skiftes mellem hver borger, hvis borger er i isolation
- Kan bruges til at teste flere borgere, hvis borger ikke er i isolation
- Skiftes mellem hver afdeling, hvis der udføres test af borgere, som IKKE er i isolation, i flere afdelinger/grupper på det samme tilbud
- Skal skiftes, når det bliver vådt eller på anden måde forurenet
- Handsker – skiftes mellem hver podning. HUSK: hånddesinfektion mellem handskeskift.
- Handsker må ikke afsprittes, handsker er engangsudstyr og skiftes mellem hver podning.
Håndtering af affald
Podepinde, spatler, brugte værnemidler og evt. øvrigt testudstyr håndteres som restaffald, såfremt det er forsvarligt emballeret, ikke drypper ved sammenpresning eller indeholder genstande, der kan stikke gennem emballagen.
Det enkelte tilbud sikrer, at affald fra test bortskaffes som almindeligt affald i lukket pose og opbevares uden adgang for skadedyr og offentligheden.