Medarbejder testet positiv for COVID-19 på et tilbud
Gældende for
Plejehjem, midlertidige pladser, AKUT-tilbud, botilbud og dagtilbud i Senior og Omsorg samt i Job og Velfærd.
Situation
En medarbejder indenfor gældende funktionsområde er smittet med COVID-19.
Sygemelding
Når en leder bliver bekendt med, at en medarbejder er testet positiv for COVID-19, skal følgende gøres:
- Medarbejder skal STRAKS gå i isolation.
- Hvis medarbejderen er testet positiv for COVID-19 med betydende symptomer, skal medarbejderen afbryde isolationen så snart symptomerne ophører eller bliver til lettere symptomer – dog ikke tidligere end 4 dage efter testtidspunktet.
- Hvis medarbejderen er testet positiv og kun har lettere symptomer ELLER ingen symptomer, skal medarbejderen forblive i isolation i 4 dage fra testtidspunktet. Hvis der opstår betydende symptomer i forløbet, kan isolationen ophæves så snart symptomerne ophører – dog ikke tidligere end 4 dage fra testtidspunktet.
Information til beboere
Beboere/borgere, der har været i kontakt med den COVID-19-smittede medarbejder fra 48 timer før symptomdebut eller positivt testsvar og frem til sygemelding, skal informeres på følgende måde:
- Leder skal sikre at berørte borgere kontaktes personligt og informeres kort
- Personlig værge skal ligeledes orienteres
Information til kolleger
Kolleger til den COVID-19-smittede skal instrueres i at udvise skærpet opmærksomhed på følgende symptomer:
- Ondt i halsen
- Hoste
- Hovedpine
- Muskelømhed
- Feber
- Åndenød.
Pjecer til information
Som en del af informationen til borgere og medarbejderen kan følgende bruges:
Hvis du har symptomer, er syg eller smittet - COVID-19 Sundhedsstyrelsen
Dokumentation i Cura
Smitterisiko
Du skal dokumentere, når der er mistanke om, at en borger er smittet med eller er bekræftet smittet med COVID-19.
Dette gøres i observationen ”Smitterisiko”, som lægger sig på kortet ”VIGTIGT”.
HUSK at fjerne, når borgeren ikke udgør en smitterisiko mere.
Borgere der har været udsat for smitte
Kontakten til borgeren dokumenteres i Cura på observationen:
”(Institutioner) COVID-19, smitteudsat”, hvor følgende tekst fremgår:
- Borger er i dag informeret om, at en medarbejder der nu er bekræftet smittet med COVID-19, har været i kontakt med borger. Borger er informeret om særlige forholdsregler.
Test og testsvar
Du skal dokumentere, hvornår borgeren er testet for COVID-19 og hvad svaret på testen er.
Dette gøres i observationen ”Covid-19 Test og podningssvar” Der er plads til op til 5 test og svar i den samme observation.
Orientering og varsling
Ledelsen orienterer hurtigst muligt egen funktions- eller fagcenterchef, som sørger for videreformidling.
Observation af øvrige bebeore
De øvrige medarbejdere skal sikre skærpet observation af berørte borgere for:
- Feber ved to daglige temperaturmålinger
- Hoste
- Ondt i halsen
- Hovedpine
- Muskelømhed
- Åndenød