Anbefalinger for vaccinerede personer
Gældende for
Hele Ældre- og Handicapforvaltningen.
Situation
I takt med at flere og flere bliver vaccineret, er der en række anbefalinger, der ændrer sig.
Skal vaccinerede personer testes?
Systematisk test
- Særligt for medarbejdere på plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, hjemmepleje, sygepleje og Rengøringsenheden gælder, at:
- Færdigvaccinerede og/eller tidligere smittede (indenfor 6 måneder) opfordres til en test ugentligt
- IKKE færdigvaccinerede eller tidligere smittede (indenfor 6 måneder) anbefales 2 ugentlige test
- Særligt for medarbejdere på botilbud gælder at:
- IKKE færdigvaccinerede eller tidligere smittede (indenfor 6 måneder) anbefales 2 ugentlige test
Når man er nær kontakt
Hvis du er ’nær kontakt’ til en, der er smittet og ikke har symptomer forenelige med COVID-19, behøver du ikke gå i selvisolation. Men du skal fortsat PCR-testes svarende til dag 4 og 6.
Hvis du udvikler symptomer forenelige med COVID-19, skal du straks gå i isolation og få lavet en PCR-test.
I forbindelse med smitteudbrud på botilbud og plejehjem
Færdigvaccinerede, der er ikke-nære kontakter, skal deltage i test svarende til dag 0, men IKKE i test svarende til dag 7.
Når man har symptomer
Færdigvaccinerede skal stadigvæk følge retningslinjer om selvisolation og test, hvis man udvikler symptomer på COVID-19, uanset hvornår disse symptomer optræder.
Når man skal indlægges
Færdigvaccinerede kan undlade test i forbindelse med:
- indlæggelse
- undersøgelser
- ambulante besøg
Inden man flytter ind på botilbud eller plejehjem
Færdigvaccinerede personer skal testes forud for indflytning.
I forbindelse med udskrivelse til botilbud eller plejehjem
Færdigvaccinerede personer skal ikke testet forud for udskrivelse til botilbud og plejehjem, medmindre der er en bestyrket mistanke om at vedkommende kan have været udsat for smitte med COVID-19.
Hvad gælder for personer i øget risiko?
Hvem er i øget risiko?
Se Sundhedsstyrelsen definitioner her: COVID-19: Personer i øget risiko - Sundhedsstyrelsen.
Skal man fortsætte med at bruge mundbind?
Du kan opføre dig som andre vaccinerede og du behøver ikke tage særlige forholdsregler fx bruge mundbind i private sammenhænge.
Vær opmærksom på, at der fortsat er en del steder, hvor man skal bære mundbind, uanset om man er færdigvaccineret eller ej.
Deltagelse i fælles aktiviteter
Du kan deltage i aktiviteter med flere personer, fx gå til fritidsaktiviteter.
Offentlig transport og indkøb
Du kan benytte offentlig transport og handle uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden.
Arbejde, hvis jeg er i øget risiko
Du kan som udgangspunkt gå på arbejde, som du plejer og du behøver ikke blive omplaceret.
Din leder skal fortsat sikre, at du ikke deltager i pleje og omsorg af personer, der er mistænkt for eller bekræftet smittet.
Arbejde, hvis min pårørende er i øget risiko
Du kan gå på arbejde som vanligt, hvis din pårørende er i øget risiko, men er færdigvaccineret.
Samvær og afstand
Samvær med andre færdigvaccinerede
Du kan være sammen med andre færdigvaccinerede uden at holde afstand.
Vær opmærksom på, at der fortsat er en del steder, hvor man skal bære mundbind, uanset om man er færdigvaccineret eller ej.
Besøg af pårørende
Færdigvaccinerede borgere/beboere kan være sammen med familie eller nære venner, som ikke er vaccineret, uden at holde afstand, hvis de ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.
Læs mere her
Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 ved besøg på plejecentre fra Sundhedsstyrelsen.
Hvem er i særlig risiko ved sygdom med COVID-19 fra Sundhedsstyrelsen.