Aktivering af Senior og Omsorgs Krisestab
Sekretariatschef i Direktørens Sekretariat
Trin 1
Modtagelse af besked fra Direktør/Stedfortræder om aktivering af Senior og Omsorgs Krisestab.
Trin 2
Sekretariatschef kontakter nedenstående, indtil der er opnået kontakt:
- Rådmand (hvis ikke informeret)
- Vicedirektør (hvis ikke informeret)
- Ældre- og Sundhedschef (eller stedfortræder)
- Myndighedschef (eller stedfortræder)
- Funktions-/fagcenterchefer kan indkaldes ad hoc efter vurdering fra Direktør/Stedfortræder
Kontaktoplysninger på nøglepersonerne findes i tilkaldeplanen, som forefindes på KLIK og via nedenstående link i eDoc:
Bemærk, KLIK og tilkaldeplanen kan kun tilgås fra en AAK-PC.
Trin 3
Sekretariatschef i Direktørens Sekretariat registrerer i Aalborg Kommunes Krisestyringssystem C3, at Senior og Omsorgs Krisestab er aktiveret/indkaldt.
Ældre- og Sundhedschef
Trin 1
Modtagelse af besked fra Sygeplejechef om den konkrete hændelse og information om evt. iværksættelse af tiltag.
Trin 2
Efter modtagelse af besked om den konkrete hændelse vurderes:
1. Aktiveringsniveau i Ældre og Sundhed (se oversigt over aktiveringsniveauer)
Er det tilstrækkeligt at sende information ud i Ældre og Sundhed? (f.eks. ved vandforurening), eller er der behov for at nedsætte en fysisk krisestab i Ældre og Sundhed for at få løst opgaven? (f.eks. ved strømsvigt i et givent område, hvor plejebolig, hjemmeplejen og sygeplejen er berørt)
2. Behov for aktivering af krisestab i Ældre og Sundhed
Vurderes hændelsen at være af en størrelse, hvor det vil være fordelagtigt at nedsætte en krisestab, som er fysisk tilstede (f.eks. i mødelokalet på Vagtcentralen)? I så fald nedsættes en krisestab i Ældre og Sundhed med relevante repræsentanter.
3. Om funktionschefer (eller andre nøglepersoner) skal indkaldes i Ældre og Sundheds krisestab
Er der behov for, at en eller flere funktionschefer deltager i en krisestab?
Trin 3
Information om:
- aktiveringsniveau i Ældre og Sundhed
- behov for aktivering af krisestab i Ældre og Sundhed
sendes til fælles mail (”SOM beredskab mailliste - g6sundhedsberedskab@aalborg.dk”) for videregivelse af information til FL. Maillisten indeholder repræsentanter fra FL samt stedfortrædere.
Sygeplejechef
Trin 1
Modtagelse af besked fra områdesygeplejerske eller Vagtcentralen om den konkrete hændelse.
Trin 2
Vurder situationen og anmod Vagtcentralen om at kontakte relevante områder (hvis henvendelse kommer direkte fra Vagtcentralen).
Trin 3
Kontakt og informer Ældre- og Sundhedschefen (tlf. 2520 3800) og relevante sideordnede chefer.